-
500
Stikord til middelalder
Feudalsamfund (lensherre, vasal), troskabsed, hoveri, landgilde, højmiddelalder, investiturstriden, fæstebønder, stor magt til kirken, pest, geocentrisk verdensbillede, fokus på livet efter døden, centralmagten er lav, jord = magt, korstog -
Period: 500 to Jan 1, 1500
Middelalder
Feudalsamfund - Vasallernes primære mål var at stille med soldater. Troskabsed = indbyrdes afhængighed.Vasal = får jord + rettigheder (+ bønder), politimyndighed/dommer over børnene, giver soldater, kost og logi, evt. penge til lensherrenLensherrer = len = har jord → giver det til vasal, får soldater af vasallen + penge + ophold hos vasallen. -
Jun 3, 1075
Pave Gregors diktat - starten på investiturstriden
Pave Gregors diktat - starten på investiturstriden -
Jun 3, 1241
Jyske lov - Kongens krav til folket
-
Jun 3, 1400
Stikord til renæssancen
Genfødsel fra antikken. (Middelalder er skod)
Handel = saltvandsindsprøjtning --> flere købmænd, bedre levestandard, byer - urbanisering (land til by), starter i Norditalien Firenze, Milano
Hekse, Galilei ny opfattelse af månen, opfindelsen af kikkerten.
Stændersamfund:
1. og 2. stand - gejstlig Helt andet menneskesyn, hvor individet fik større rolle i samfundet.
Naturvidenskaben blev baseret på naturiagtagelser/eksperimenter, heliocentrisk verdensbillede.
Stærkere kongemagt: ny infrastruktur -
Period: Jun 3, 1400 to
Renæssance
-
Jun 3, 1492
Columbus opdager Amerika
Økonomiske grunde, finde vejen til Indien, eventyrlyst, krydderier - dyrt, man kan tjene penge på det, guld -
Jun 3, 1517
Lutherske reformation
-
Jun 3, 1550
- 1650, Krig i Europa mellem religiøse modsætninger
-
- 1648, 30-årskrigen
-
Stikord til de liberalistiske revolutioner
Vigtige personer i de liberalistiske evolutioner:John Locke – staten skal sikre den enkeltes rettigheder - muligheder. Liv/ejendom Montesquieu – magtens tredeling. Voltaire – ytringsfrihed/menneskerettigheder. "Boldhuseden" - En ny forfatning fra 3. Standen (national Thomas Jefferson gik ind for en minimal centralregering, der ikke bestemte så meget. Alexander Hamilton gik ind for det modsatte; en stor centralmagt, der byggede på fælles mønthalløj. Amerikansk revolution og franske revolution -
Period: to
De liberalistiske revolutioner
-
- 1783, Stavnsbånd
-
Period: to
De industrielle revolutioner
-
Period: to
Danmark og demokrati
-
Stikord til industrialisering
• Arbejdskraft
Mange mennesker stod uden arbejde pga. effektivisering. Stigende befolkningstal → urbanisering (søger til byerne pga. arbejde)
• Råvarer
Importerer bomuld fra kolonierne. England er en stormagt i verden og sidder på de fleste kolonier. ”rigets kronjuvel” – Indien → silke og krydderier.
• Kapital
The glorious evolution/Bill of rights – England ingen enevælde.
• Teknologi
Landbruget (redskaber, nye afgrøder) → enclosure (udskiftning)o Maskiner (bl.a. damp) → jernbaner -
Stikord til demokrati
DK fulgte tendenser til revolutioner mod enevælden i EU, kongen prøvede at dæmpe revolutioner, trykkefrihed, stavnsbånd, stænderforsamlinger, landbrugsreformer, Slesvigske krige, forfatningskamp, Estrup, reformer mellem 1760 og 1800, hoveri blev forbudt, fæstebøndere blev selvejere, systemskifte, grundlov 1849, Nationalliberale, de florissante handelsperiode, udenrigspolitik frem til 1807, 1792: forbud mod slavehandel, DK støtte Napoeon, Ejderpolitikken -
- 1763, Kolonikrig
England besejrede Frankrig, og Frankrig måtte afstå Canada og Louisiana frem til Mississippi (en masse kolonier). -
Boston-massakren
-
Boston Tea Party
-
Ufhængighedserklæringen
-
Stænderforsamling
Ludwig d. 16. blev presset fra klager og ønske breve, der alle ønskede mere indflydelse til stænderne. Mange franskmænd, der havde deltaget i den amerikanske uafhængighedskrig, blev inspireret til liberalistisk revolution. Indkaldte til et stændersamling, pga. manglende indflydelse fra 3. Standen. Ludwig besluttede, at alle de tre stande, skulle have en stemme hver. 3. Stand syntes ikke det var rimeligt, da der var et større flertal af bønder og borgere. 1. Og 2. Havde 300 medlemmer og 3. Havde -
- 1799, Franske revolution
-
Den amerikanske forfatning
En forfatning, der fastlog hvilke områder centralregeringen bestemte over (nemlig udenrigspolitik, indre og ydre handel, møntvæsen og føderale domstole), og hvilke beslutninger der skulle bestemmes i de enkelte stater. Der var en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Kongressen var folkevalgt, bestående af senatet og repræsentanters hus. Den udøvende var præsidenten. -
Stormen på Bastillen
-
Menneskerettighedserklæring
Vedtaget d. 26. August 1789. 1700-tallets optimistiske tro på, at menneskets fornuft kan fastsætte moralske principper. De samme principper, som er gældende i den amerikanske. Det gjaldt ikke kvinder. -
Ny forfatning
-
Frankrig erklærer krig mod Østrig-Ungarn, Holland, England, Spanien
-
Napoleons statskup
-
Napoleon kejer
-
Kongen går af
-
- 1850, Første slesvigske krig
-
Første grundlov
-
Koleraepedimien i KBH
1865: Man begyndte at blive opmærksom på hygiejne og der udvikles vaccine. Der kom bestemmelser om byggetætheden pga. epidemien. -
Reviderede grundlov (Novemberforfatningen)
-
DK mister Slesvig-Holsten
-
Period: to
Imperialisme og 1. VK
-
Systemskiftet
-
Kvinder og tyende får stemmeret
-
Period: to
Mellemkrigstid