-
De danske konger havde ikke store personligheder
Når de enevældige konger gennemførte store samfundreformer, skyldtes det dygtige ministre og rådgivere.
De personer der især havde mulighed for indflydelse var chefer for kollegierne eller medlemmer af geheime-statsrådet, kongens personlige sekretær og særlig nærstående, kabinettet og medlemmer af hoffet.
Grupperne rivaliserede indbyrdes, men deres magt var usikker, for den afhang af kongens gunst.
Fx Christian d. 7.'s læge Struensee fik indført trykkefrihed, ytringsfrihed og meget mere. -
Det moderne Danmark
Det moderne Danmark blev grundlagt i tiden efter 1750, hvor tekniske og strukturelle forandringer førte til en vækst i produktionen. Grundet den begyndende industrielle revolution i England og den almindelige befolkningvækst overalt i Europa blev lokomotivet en hurtig efterspørgsel.
De danske godsejere og gårdmænd havde gavn af udviklingen og på landet medførte den et større socialt skel mellem de "finere" mænd på den ene side og husmænd og landarbejdere på den anden.
Udenrigshandlen blomstrede. -
Period: to
Tiden efter 1750
Efter 1750 steg befolkningstallet overalt i Europa, som defor medførte til forøget efterspørgsel af korn og dermed stigende priser.
Regeringen, godsejerne og en del bønder blev interesseret i at effektivisere landbruget og forøge produktionen.
Der opstod en vældig debat, der resulterede i at i årene 1760-1800 opstod reformer, der kom til at skabe vidtgående sociale og økonomiske ædnringer i det danske landbrugssamfund. -
Period: to
Ytringsfrihed / skrivefrihed
En gruppe af borgere, godsejere og mange af kongens rådgivere begyndte at tænke nye tanker, som de havde hentet ude i Europa. De mente, at statsmagtens første opgave var at tænke på indbyggernes ve og vel og ikke at styrke dem selv. De hævdede at oplysning og material fremgang, retsikkerhed og lighed mellem stænderne ville frembringe flittige, fædrelandskærlige og lykkelige borgere.
Derfor var der i årene 1771-1799 en grad af trykkefrihed, men den blev dog indskrænket igen pga "skrivefrækhed". -
Period: to
Afskaffelse af enevælden i andre lande + Den franske revolution
I 1789 startede den franske revolution, som afskaffede enevælden og vedtog demokrati. USA rev sig løs fra England og vedtog i 1788 også en demokratisk forfatning.
Begivenhederne vakte sympati i Danmark, men enevælden var så fast forankret, at den aldrig blev alvorlig true. De få der kritiserede blev enten landsforvist eller fik lange fængselsstraffe. -
Period: to
Napoleonskrigene + økonomisk krise
De gode tider Danmark befandt sig i sluttede, da Danmark blev tvunget til at gå ind i Napoleonskrigene på fransk side og opgive sin tidligere neutralitet.
Krigen og en efterfølgende økonomisk krise i 1820'erne blev et slemt, dog kun et midlertidligt tilbageslag for erhvervslivet.
Det danske landbrug blev hårdt ramt og den oversøiske storhandel gik næsten i stå. -
Period: to
Tiden op til Slesvig-Holsten-krigen
I 1830'erne begyndte veluddannede borgere at kritisere det enevældige system, da de var tilhængere af liberalismen og ønskede politisk frihed. Nationalismen blev en folkeligt kraft.
Tysksindede i hertugdømmet Slesvig ønskede at knytte Slesvig(hørte under dansk hertugdømme) til Det Tyske Forbund, men dansksindede det omvendte.
Det førte til en borgerkrig i 1848-1850 mellem kongeriget og Slesvig og Holsten.
En ny krig mod Preussen i 1864 tabte Danmark og måtte afstå hertugdømmerne til Preussen. -
Period: to
Opgav enevælden + ny grundlov
De nationale lidenskaber var med til at fremme kravet om demokrati, og i 1848 opgav Frederik d. 7. sin enevældige magt og underskrev en ny grundlov, der indførte parlamentarisk demokrati.
