-
Den franske revolution
-
Bombe i Italien
En kraftig bombe eksploderer på den italienske by Bolognas banegård. 85 mennesker i ventesalen for 2. klasse mister livet ved attentatet, to nyfascister senere dømmes skyldige i at have begået. -
Den baskiske terrororganisation ETA
Den baskiske terrororganisation ETA parkerer en bil fyldt med sprængstoffer i parkeringskælderen under et indkøbscenter i Barcelona. Da den eksploderer, koster det 21 mennesker livet, mens knap 50 kvæstes. -
Metrobomber i Paris
I månederne fra juli til oktober gennemførte militante muslimer fra den algeriske terrorbevægelse GIA en række bombeangreb mod metrotog i Paris. Over 200 ofre kvæstes og otte mennesker bliver slået ihjel ved angrebene. -
230 kilo tung bilbombe i Omagh
Den nordirske terrorgruppe Real Irisk Republican Army sprænger en 230 kilo tung bilbombe midt i Omaghs centrum. Den detonerer, netop som politiet er ved at evakuere mennesker ad en flugtrute, som går lige forbi den efterladte bil. 29 dør og omkring 200 kvæstes. Tragedien giver senere heftig kritik af politiets håndtering af de oplysninger, den fik op til terrorbombningen. -
9/11
-
Gidseltagning i Moskva
40 tjetjenske terrorister stormer Dubrovkateateret i Moskva og tager 912 tilskuerne som gidsler. Efter et døgn stormer russiske specialstyrker bygningen efter at have pumpet bedøvende gas ind i bygningen. 129 gidsler mister livet, mange af dem af som følge af gassen. -
Al-Qaeda slår til i Madrid
Den brutale islamistiske terror når Madrid, hvor gerningsmændene anbragte en halv snes kraftige bomber i lokaltog midt i myldretiden. Over 200 mennesker bliver slået ihjel og mindst 1.500 kvæstes. Bomberne rammer især tog på Atocha-stationen. Islamisterne havde også planlagt at slå til mod en jødisk legeplads og en britisk skole. Lokale nordafrikanere med tilknytning til al-Qaeda viste sig at stå bag terrorangrebet. Flere af dem sprængte sig selv i luften, da de blev opsporet af politiet. -
1-4 September
Over 1.000 børn og lærere tages som gidsler på Skole Nummer 1 i Beslan i Nordossetien i Rusland nær de urolige områder i Kaukasus. Det ender med en kaotisk redningsaktion, hvor cirka 355 børn og voksne mister livet, mens flere hundrede såres. Bag aktionen stod terrorister fra Kaukasus, der i løbet af sommerferien havde smuglet våben og sprængstoffer ind på skolen, så grejet var klar, da de slog til på ofrenes første skoledag. -
Selvmordsbomber i London
En gruppe pakistansk-britiske islamister sprænger fire bomber midt i myldretiden i Londons kollektive trafik. Tre af dem går af i fyldte undergrundstog, mens den fjerde sprænges i en dobbeltdækkerbus. 56 ofre bliver slået ihjel og over 700 såret ved terroraktionen, der viser sig at være gennemført af fire islamister. De havde været helt almindelige unge i den britiske hovedstad og var derfor ikke på efterretningstjenesternes liste over radikaliserede unge, da de gennemførte selvmordsbombeangrebe -
Selvmordsbomber mod engelsk-britiske militærengagement.
Yderligtgående muslimer gennemfører flere bombeangreb mod busser og undergrundstog i London - der kort forinden var blevet ramt af et lignende terrorangreb. Men det gik galt for gerningsmændene, hvis bomber ikke eksploderede som planlagt. Aktionen bundede i vrede over det britiske militærs engagement i Irakkrigen. -
Selvmordsbomber i Moskva
To kvindelige selvmordsbombere slår til mod metrostationer i Moskva og tager mindst 39 tilfældige mennesker med sig i døden. Den tjetjenske terrorleder Doku Umarov tager skylden for angrebet, der skulle »ødelægge de vantro«. -
Selvmordsbomber i Moskva lufthavn.
Den yderligtgående muslimske terrorleder Doku Umarov - en selvbestaltet emir over Kaukasus - sender en selvmordsbomber med en kuffertbombe ind i Domodevo-lufthavnen i Moskva, hvor 36 mennesker mister livet. -
Anders Breivik og Utøya
En kraftig bilbombe detonerer ud for den centrale regeringsbygning i Oslo og slår otte mennesker ihjel. Få timer senere går en mand i en hjemmelavet politiuniform i land på øen Utøya, hvor Arbejderpartiets ungdomsafdeling holdt sommerlejr. Han dræber 69 og sårer flere. Gerningsmanden viser sig at være nationalisten og soloterroristen Anders Behring Breivik, der var utilfreds med partiets indvandringspolitik. -
11-20 marts
En serie på skudangreb mod franske soldater og civile med jødisk baggrund fandt sted i de to franske byer Montauban og Toulouse. I alt blev syv dræbt, mens fem andre blev såret. De to første angreb var således rettet mod uniformerede soldater, mens det tredje angreb var rettet mod en jødisk skole - tre børn var blandt de dræbte. Gerningsmanden blev dræbt efter ildkamp med fransk politi 20. marts. -
Skyderi i Bruxelles
En bevæbnet mand åbner ild mod Det Jødiske Museum i Bruxelles i Belgien. Fire personer bliver dræbt. En fransk statsborger blev efterfølgende arresteret i Marseille forbindelse med efterforskningen af skyderiet. Han menes at have opholdt sig i Syrien i mere end et år,hvor han havde nære forbindelser til radikale islamister. Den anholdte blev efterfølgende udleveret til retsforfølgelse i Belgien. -
7-9 januar
atirebladet Charlie Hebdo angribes af to maskerede og tungt bevæbnede franske gerningsmænd, brødrene Said og Cherif Kouachi, der slår 12 mennesker ihjel. Det bliver indledningen til en omfattende menneskejagt, der ender to dage senere, da de spores til et reklametrykkeri lidt uden for Paris, hvor de tager et gidsel. Imens går deres kammerat Amedy Coulibaly i aktion i en koordineret aktion. Han skudsårer først en tilfældig jogger, inden han myrder en politibetjent og ender med at storme et jødis -
Terror i Paris
Under en koordineret aktion mod flere mål i Paris bliver mindst 129 dræbt og yderligere cirka 350 såret. Gerningsmændene åbner ild mod flere caféer og restaurationer, hvor flere mejes ned. Flere selvmordsbombere forsøger forgæves at komme ind på et fyldt stadion under en fodboldkamp. Og endelig trænger nogle af dem ind på Bataclan-spillestedet under en rockkoncert, hvor 89 mennsker bliver slået ihjel. Angrebet får den franske præsident til at erklære landet i undtagelsestilstand. Den sunnimusl