Ny verdensorden efter 1989 (1989 til 2015)

By Musse

  • liberalisme - USA

    Med regimeskiftet i de østeuropæiske kommunistiske lande i 1989 og Sovjetunionens opløsning i 1991 var den kolde krig forbi, og USA stod stærkere end nogensinde før på globalt plan. Samtidig fremstod verdensordenen som domineret af:
    • liberalt demokrati
    • økonomisk liberalisering
    • respekt for menneskerettigheder
    Dermed stod det liberale demokrati i den amerikanske udgave som den "sejrende" ideologi.

  • 11/9 - twin towers

    Den 11. september 2001 angreb islamistiske terrorister fra terrornetværket al-Qaeda World Trade Center i New York og Pentagon i Washington, og mere end 3000 amerikanere blev dræbt.

  • USA også i 2003 sat sig i spidsen for en ny militær aktion mod Irak.

    Den officielle begrundelse for den amerikansk ledede invasion var at Irak udviklede masseødelæggelsesvåben, men det viste sig at disse våben allerede var destrueret på dette tidspunkt. Det lykkedes at vælte Saddam Hussein, der siden blev dømt ved en irakisk domstol og henrettet. Efter Saddam Husseins død og opløsningen af hans regime søgte USA at skabe et nyt demokratisk styre i Irak.
  • Period: to

    Krige i Syrien og Irak

    I Syrien og i Irak opstod langvarige borgerkrige, hvor den demokratiske dagsorden ikke var afgørende. I begge konfliktområder gjorde en ny sunni-muslimsk magtfaktor sig gældende: det islamistiske netværk IS (Islamisk Stat), der tilstræber genetablering af et islamisk kalifat (arabisk islamisk fællesstyre) i Mellemøsten. Islam er vigtig - ideologi (fundamentalisme)

  • liberale demokratiske politik blev fra omkring 2012 klart brudt

    Ruslands vestorienterede og liberale demokratiske politik blev fra omkring 2012 klart brudt af Ruslands præsident Putin, der ganske vist fortsat overholdt forfatningens bestemmelser om valg, men samtidig gennemførte en ensretning af medierne og kontrol med domstolene.

  • 2014 gennemførte Rusland en anneksion....

    I 2014 gennemførte Rusland en anneksion af det ukrainsk styrede Krim og samtidig en destabilisering af det østlige Ukraine, som udviklede sig til en regulær borgerkrig i området. Som nævnt greb Rusland også ind i borgerkrigen i Syrien; Putins støtte til den syriske diktator indebar bl.a., at en russisk flådebase i Syrien kunne bevares.

  • 2015 indgik en aftale med styret i Iran

    At den politiske opdeling ikke var helt fastlåst, viste sig, da USA i 2015 indgik en aftale med styret i Iran om accept af et reduceret iransk atomprogram, selv om både Saudi-Arabien og Israel var stærkt imod aftalen.