-
Jan 1, 1500
Renæssancen
Ny måde at tænke på.
Middelalder: tænkning med udgangspunkt i Gud som verdens skaber. Nu sætter man mennesket i centrum. Mennesket er stadig Guds skabning, men mennesket er også selv et skabende væsen til at udforske og forme verden. Reformationen: opgør med den katolske kirkes autoritære kristendomsforståelse. -
Oplysningstiden
Nyt højdepunkt. Synspunktet, at fornuften er den afgørende instans i tænkningen, rendyrkes. Man bliver optaget af, at indsamle viden og at gennemtænke denne viden vha. fornuften. Enkle filosoffer: Der findes ikke nogen Gud (Ateismem slår først igennem i 1800-tallet). Den franske revolution og formuleringen af en menneskerettighedserlæring: alle mennesker er født frie og lige og derfor har visse umistelige rettigheder. -
Period: to
Der moderne/moderniteten
Indledes med oplysningstiden og kulminerer mod slutningen af det 20. århundrede. Det sekulariserede samfunds periode.
Rationalisering: mere og mere bliver bestemt af fornuftsmæssige overvejelser. Videnskabens og fornuftens kritik. Videnskabeliggørelse af tænkningen.
Differentieringen: Forskelliggørelse - Samfundet og tænkningen splittes i stigende grad op i forskellige sektorer og afdelinger. -
Period: to
Fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet: Industrialiseringen
Enorme ændringer i de europæiske samfund, da økonomiske, politiske og idéhistoriske faktorer indvirker og forstærker hinanden. Dette er en påbegyndelsen på en voldsom industrialisering: de gamle landbrugssamfund brydes op og bliver anledning til, at der dannes store byer.
Industrialisering: samfundet rigere og frembrinder en fattig og undertrykt arbejderklasse. -
Period: to
Karl Marx: Religion er folkets opium.
Grundlæggeren af den videnskabelige socialisme: den venstreorienterede politiske teori som er kendt som marxismen.
Mennesket er et samfundsmæssigt væsen, der udfolder sit liv på basis af de materielle forhold i samfundet. Konkrete samfundsforhold der gør, at mennesker udvikler religion. Mennesker er undertrykte: en bedre verden efter døden. -
Ludwig Feuerbach: Das Wesen des Christentums
Den tyske filosof udgav dette banebrydende værk (Kristendommens væsen) og fremlagde dermed teorien om, at al religion er udtryk for menneskelig projektion. "At kaste frem". Menneskets religiøse forestillinger om Gud og hvad dertil hører, en anden og større udgave af dets idealforestillinger om det menneskelige. Gud er i virkeligheden forestillingen om det ideale menneske og himlen er forestillingen om den ideale menneskelige verden. Religion: Psykologisk og bevidsthedsmæssigt fænomen. -
Period: to
Friedrich Nietsche: Kristendommen er de svages religion
Direkte angreb mod kristendommen med fokus på dens skadelige moralske idealer. Skaden: Jesus - næstekærlighed og fjendekærlighed. "Vende den anden kind til" - en slavemoral.
Kritik mod de moralske værdier. Forkyndelsen burde over for de svage lyde på en opfordring til at stole på sig selv og opbygge sig selv som stærke mennesker. Idealet om overmennesket: selvtillid og styrke. -
Period: to
Sigmund Freud: Religion er en kollektiv neurose.
Psykoanalysen.
Udforskning af den menneskelige psyke. Id'et (det ubevidste), jeg'et (det bevidste) og overjeg'et (de indarbejdede normer og samvittigeheden). Religion er et udtryk for en illusion, dvs. en fejlopfattelse baseret på ønskedrømme.
Kollektiv al-fader: Gud. Mennesker med sund psyke vil ikke have behov for religion. -
Charles Darwin: Den biologiske udviklingsteori
Naturvidenskaben får betydning for den måde man tænker på. Den biologiske udviklingsteori bliver en bombe under den bogstavelige bibeltro: opgør med skabelsesberetningen. Man begynder, at lede efter naturvidenskabelige forklaringer på sociale og menneskelige forhold (inden for sociologi, psykologi og filosofi). -
Dansk litteratur: Det Moderne Gennembrud i 1870'erne
Georg Brandes: kontakt med Nietsche og skrev kritiske bøger om bl.a. den kristne filosof Søren Kierkegaard og om Jesus. -
Friedrich Nietzche: Mordet på Gud (Gud er død).
Friedrich Nietzche: "Gud er død! Gud forbliver død! Og vi har dræbt ham!"
Afspejling af ny forståelse for gudsbegrebet - Gud er et menneskeligt fantasifoster (Mennesker kan dræbe Gud). Udtrykker en afgørende omvæltning i Europas idéhistorie. Et litterært og filosofisk udtryk for sekulariseringen. -
Postmodernitet og afsekularisering
Religionen får igen en øget betydning i den vestlige verden. "Uaftoriserede" religionsformer fx New Age.
At religion er en kulturel identitetsfaktor er blevet vigtigere på grund af indvandring af især muslimer til Vesteuropa. Rationaliserinsprocessen er svækket eller standset. Differentieringsprocessen har taget til og samfundet deles i stigende grad op i forskellige områder som er uafhængige af hinanden. Det er acceptabelt, at tingene ikke hænger sammen. "De store fortællingers sammenbrud".