Reformationen i Danmark

Frederiks d. 1 død

1533

I 1533 efter Frederik´s død kunne rigsrådet ikke nå til enighed, om hvem der skulle være den efterfølgende konge.

Christian d.2

1533

Der blev diskuteret meget om, hvem der skulle være konge. Der blev Christian d.2, som Frederik havde fængslet i 1532.
Grunden til, at han var et godt valg var, at han var en stor favorit blandt bønderne.

Sammentidig med Grev Christoffersen

1534

I mellemtiden var der udbrudt et bredt folkeligt oprør på Fyn, der dog i første omgang blev knust af den nye konges tropper. Men herefter lykkedes det grev Christoffer og hans tropper at erobre Fyn.
Christoffer og hans tropper drog mod Jylland, der lykkedes bønderne at nedkæmpe en adelshær ved Svenstrup syd for Aalborg, mens en påfølgende belejring af Randers, hvor den jyske adel havde forskanset sig, mislykkedes.

Johan Rantzaus modoffensiv

1534

I november blev der sluttet fred mellem Lübeck og Holsten, hvorefter Johan Rantzaus hær kunne bevæge sig op igennem Vestjylland via Viborg til Aalborg, hvor Skipper Clement og de oprørske bønder havde forskanset sig. Det lykkedes Rantzaus krigsvante landsknægte at indtage Aalborg. Clement blev fanget under flugten derfra og siden dødsdømt. Ikke længe efter lykkedes det den skånske adel at frigøre sig fra grev Christoffers herredømme med hjælp fra den svenske konge.

Grev Christoffer af Oldenburg vinder frem

1534

I juni 1534 gik grev Christoffers hær i land ved Skovshoved nord for København og i løbet af få uger fik han magten over både Sjælland og Skåne inklusive den sjællandske og skånske adel. Denne udvikling fik adelen i de øvrige landsdele til i juli måned at tilbyde hertug Christian den danske krone, og i august blev han hyldet i Horsens som Christian 3. (regent 1534-1559) Han hyrede herefter den erfarne holstenske lejetropfører Johan Rantzau, som startede med at angribe Lübeck fra Holsten.