-
Redmond
Omkring i pr 1900 bliver John Redmond leder af det irske parti. -
Sinn Fein.
Det politiske parti Sinn Fein blev dannet i 1905-06. Det blev dannet af Athur Griffith. -
Irish Volunteers.
Irish volunteers blev dannet i 1913. -
ICA
I 1916 oprettede James Connolly et borgerværn som hedder ICA(Irish citizan army). -
Påske oprøret
Påske oprøret begyndte i 1916. -
1917-18
Der kom stor efter spørgsel på inflation fra englands side i 1917-18. -
Thomas Ashe.
Nogle af Sinn Feins sympatisøre gik protest fordi Thomas Ashe også en del af Sinn Fein blev fængslet. -
RIC.
I 1919 stpd RIC bag en række overgreb på cicil befolkningen. -
Guerilla krigens længde
Guerilla krigen varede fra 1919-21. -
Præsident.
I Edmond De Valera var blevet udvalgt til præsident, men han trak sig fra posten. -
IRA.
IRA giver ordre til likvidering af 12 britiske aganter i Dublin.
Samme dag skydder politiet 11 tilskuer til en fodbold kamp. -
Black and Tans.
I 1920 udviddes guerilla krigen da politi korpset fik hjælp af The Black and Tans. -
Guerilla Krigen.
Fra 1919-20 Blev de millitære aktioner bredt ud, hvilket officielt blev kaldt guerilla krigen fra 1920. -
1920-21.
Kampe og gengælds aktuioner fortsatte fra 1920-21. -
Collinns & De Valerra
Opfordrede Collinns og De Valerra befolkningen til at gøre oprør mod de britiske soldater. -
Valg.
I 1921 skulle der afholdes valg for 2 irske paralamenter. -
Kong George
Kong George havde indsat en selvstændig britisk porivns. I Ulster. -
Michael Collinns.
Michael Collinns blav udnævnt til forhandlinsgleder i oktober 1921. -
Irske fristats aftale.
Blev en aftale underskrevet omkring at oprette den irske fristat. -
Resultater af afstemning
Kom resultatet af afstemingen og at Michael Collinns' synspunkter vandt. -
IRA
Tillod IRA at holde en konforrence i Dublin. -
Oprørshæren.
Erobrede oprørshæren den gamle retsbygning i Dublin. -
Valg igen
Blev der udskrevet valg -
Four Courts
Angreb Collinns od de regulære regeringstyrker, Four Courts. -
snigmyrdet
Blev Collinns snigmyrdet -
Collinns
Indgik Collinns aftaler med nordirland. -
Traktat
Blev den irsk britiske traktat vedtaget. -
indstille fjendtligheden.
Opfordrede De Valerra at indstille fjendtligheden. -
2 partier.
Blev spørgsmålet løst i en grænse kommission mellem storbritanien og de 2 partier: Nordirland og den irske fristat. -
Grundlæggelsen af CSJ(Campaign for social Justice)
CSJ dukkede op i 1965 for at prostestere mod afslag fra Dungannon byråd vedrørende katolikkers mulighedder for ret til genhusning. -
NICRA
Nothern Ireland Civil rights association. Det var en borgerrettigheds organisation, den blev langt vigtere og større end de øvrige protest bevægelser. -
Demonstrationer i 1968
Det var gade-demonstrationer der var inspireret af af studenter oprøret i Paris. -
The battle of Bogdie.
En række sammenstød mellem borgerrettighedsforkæmpere og Paisley-Tilhængere, hvor 160 personer bæev såret og en katolik fra Bogside døde. -
Den britiske hærs ankomst
Britiske tropper ankom til Irland, for at genskabe ro og orden, det var første gang siden deling i 1920 at britiske tropper satte deres føder på irsk jord. -
IRA's genfødelse
I løbet af vinteren 1969-70 var IRA blevet delt op i 2 fraktioner. Efter en afstemning i IRA's militær komité havde man besluttet at opstillet til valgene i London, Dublin og stormont, beslutningen var et historisk brud på det der skete ved delingen af Irland.