-
Period: Jan 1, 1500 to
Irish history
-
Jan 1, 1534
Act of Supremacy
Gjorde kongen til overhoved for kirken i England. Den engelske kirke var dermed oprettet. -
Jan 1, 1536
1536
Det irske parlament vedtog Kong Henrik d. 8. som overhoved for den irske kirke. -
Jan 1, 1541
1541
Henrik. 8 lod sig, som den første, kåre til konge af Irland. Dette var et ønske om at knytte det irske folk tættere på kronen.
Reformationen (omvæltningen inden for kirken i 1500-tallet som førte til dannelsen af de protestantiske kirker) satte sig endnu få spor uden for the Pale. The Pale var kystområderne, de større byer og Dublins omegn. -
Period: to
Niårskrigen
Feudaliseringen af det irske aristrokrati (overklassemagt) førte til et stort oprør i Ulster, niårskrigen. 1594-1603 -
Fordivelse af katolikker
Stor fordivelse af jordbesiddende katolikker, til fordel for importerede protestanter fra England. -
Restaurationen
Efter Restaurationen/fornyelsen i 1660 ville Karl 2. afbøde/dæmpe følgerne af Cromwells politik, men lovgivningen (Act of Settlement 1662) rokkede ikke ved, at katolikkerne, som endnu i 1640 havde ejet 60% af Irlands jord, havde mistet enhver økonomisk betydning. -
Act of Settlement.
En lovgivning som betød, at alle monarker skulle være medlemmer af den Angliske kirke. hensigten, var at sikre sig protestantiske arvefølger i England. -
Jakob 2.
Ved slaget ved Boyne besejrede Vilhelm 3. sin katolske rival, Jakob 2., hvis flugt fra England i 1688 havde givet Vilhelm tronen.
Jakob 2.'s mange nederlag manifesterede, at det var slut med katolikkerne som politisk magtfaktor. -
Irlands undertrykkelse
Nedkæmpelsen af Irernes opstand gjorde det endegyldigt at det var slut med katolsk magt, og de var nu underlagt det Engelsk-angliske styre. Det katolske flertal blev udelukket fra embeder, valgret og parlamentet, og den katolske kirke og undervisning undertryktes. -
1700-tallet
Grundlaget blev dannet til en positiv forskelsbehandling og en opdelt social og økonomisk udvikling i den protestantiske Ulsterprovins.
Den Amerikanske Revolution og øget irsk selvbevidsthed/erkendelse betød dog en lettelse af den undertrykkende lovgivning - Presbyterianerne fik ligestilling, Parlamentet i Dublin øget magt, og i 1790'erne ophævedes de resterende Penal Laws under indtryk af Den Franske Revolution. -
United Irishmen dannedes
I 1791 dannedes Society of Unted Irishmen, og stillede krav om katolikkernes frigivelse og senere komplet irsk selvstændighed. -
Orange Society
Nu blev Orange Society etableret i Ulster i 1795. De fastholdte protestanternes stilling og unionen med England. -
Katolsk oprør nedkæmpet
I 1798 blev et blodigt katolsk oprør nedkæmpen Wexford. -
Det irske parlaments ophævelse
Det irske parlament ophævede sig selv efter pres og bestikkelse fra England. -
Unionen træder i kraft
D. 1/1 1801 træder unionen mellem Irland og England i kraft. Irerne fik en plads i Westminster, men katolikkerne stadig uden politiske rettigheder. -
Krav om katolsk valgret
i 1920'erne blev der fra irske guerillavirksomheder, med hjælp fra sagfører Daniel O'Connell, stillet krav om katolsk valgret, hvilket blev vedtaget i 1829. -
Period: to
Whigregeringerne i Westminster
I 1830-41 indskrænkede whigregeringerne i Westminster den anglikanske statskirkes magt. -
O'Conells Krav om unionen ophævelse
I 1833 krævede O'Connell, at unionen med England blev ophævet, og i de følgende år fik han stor tilslutning fra den såkaldte Repeal Association. -
Period: to
Kartoffelpesten 1845-1847
Pesten florerede i disse år i hele Europa, men den fik især katastrofale følger i Irland. Store dele af befolkningen (8 mio.) var afhængige af kartofler som daglig føde.
Ca. 1 mio. døde af sult eller følgesygdomme. Siden 1700-t. havde der været stor irsk-katolsk udvandring, især til USA. Indbyggertallet faldt til ca. 5 mio. i 1880 og gik fortsat ned. Dårlige høstår kunne stadig i 1800-t.s anden halvdel resultere i i udbredt nød i landbefolkningen. -
Kravet om selvstændighed fortsætter.
I 1848 blev en ny opstand, iværksat af foreningen Young Ireland, nedslået, men krave om irsk selvstændighed blev videreført af IRB (Irish Republican Brotherhood). -
& 1870 - Den Anglikanske statskirkes ophævelse
Gladstone ophævede i 1869 den anglikanske statskirke og styrkede i 1870 fæsternes retsstilling over for godsejerne. -
Ændring af besiddelsesforholdene
En begyndende ændring af besiddelsesforholdene førte til, at 35% af Irlands bønder ejede deres egen jord omkring 1875. -
Irske færsteres stilling forbedret
De irske færsteres stilling blev forbedret af de nye lovede der blev vedtaget i perioden 1885-1909, og antallet af selvejerbønder øgedes til at omfatte ca. 2/3 af bondelassen i 1928 -
1912, 1913, 1914
1910 - de irske stemmer i Parlamentet bliver afgørende.
1912 - vedtagelse af at give Irland 'Home Rule'.
1913 - Protestanterne i Ulster vendte sig mod denne udvikling. Derved dannede de en provisorisk regering og en ulovlig hær på 100.000 mand (Ulster Volunteers) som var under ledelse af Edward Carson. Det katolske flertal oprettede i protest 'Irish Volunteers' på 180.000 mand.
1914 - en irsk borgerkrig truede da 1. Verdenskrig brød ud. -
1. Verdenskrigs udbrud
Krigsudbruddet fik unionsregeringen til at udsætte den praktiske udførelse af Home Rule indtil striden var slut. Ved at gå med til hjemmestyreordning, som i praksis kunne betyde en deling af Irland, var det hidtil dominerende Irske Parlamentiske Parti blevet sårbart overfor militante republikanisme. -
Påskeoprøret
Påskeoprøret var en opstand i Dublin 2. påskedag d. 24.4.1916. Oprøret opstod pga. en beslutning i 1915 i Irish Republican Brotherhoods militære råd.
Oprøret fik støtte fra den revolutionære socialist James Connollys irske borgerhær. Oprørernes oprindelige plan var at indlede en landsdækkende opstand mod det britiske styre. MEN mangel på våben og intern uenighed inden for IRB tvang dem til at gennemføre en mere symbolsk handling for at løfte Irland. -
Sinn fein vinder valget.
i 1918 vinder Sinn Fein valget med en jorskredssejr og satte sig selv i ledelsen for en foreløbig "Irsk Forsamling" under ledelse Eamon De Valera -
Sinn Fein strategi
I 1921 lykkedes Sinn Fein med en strategi som kombinerede politisk bekræftning med en stiltiende accept af den Irske Republikanske Hærs (IRA) guerillakrig mod den britiske regeringsadministration og ordensmagt, at nå til forhandlinger med den britiske regering. -
Irlands deling
d. 6/12-1921 var indgåelsen af en anglo-irsk traktat, som godkendte dels etableringen af den Irske Fristat, der bestod af 26 sydlige grevskaber, og dels en nordisk stat på seks grevskaber med foreløbigt hjemmestyre inden for den britiske union. -
Kort men blodig borgerkrig
Sinn Fein blev splittet op mellem en fløj, ledet af Arthur Griffith og Michael Collins, der accepterede traktatens betingelser, og en republikansk fløj, støttet af Eamon De Valera.
Dog måtte De Valera ved valget i 1922 se sit ønske om en forkastelse af traktaten afvist, hvilket udløste en kort med blodig borgerkrig, som bl.a kostede Collins livet. -
Fra fristat til republik 1923-1927
Ved valget i 1923 vandt tilhængerne af det anglo-irske traktet, under partinavnet "Cuman na nGaedheal" 128 pladser i parlamentet. Sinn Fein besluttede ikke at indtage sine 44 pladser, derfor kom der en ny regeringen under W.T Cosgrave. Regeringen regerede uden en opposition indtil 1927, indtil De Valera vendte tilbage til parlamentet med et nyt parti, Fianna Fail. -
Provisorisk sejr
i maj 1923 endte det blodige forløb med en klar sejr for den provisoriske regering. -
1930'erne - De Valera failer
Trods sine løfter om en industrialisering af økonomien og en satsning på et nært samarbejde mellem den private og den offentlige sektor, lykkedes det IKKE for De Valera at forbedre den nationale økonomi, som var stærkt hæmmet af verdenskrisen i 1930'erne. -
Cosgrave mister magten!
De Valera og Fianna Fáil-partiet samt det lille Labourparti tog magten fra Cosgrave ved valget i 1932. De Valeras eget parti gik kort efter i opløsning, og det skyldes en fusion med to mindre partier - partiet genopstod i 1933 som Fine Gael. -
Den irske Republiks proklamation
Den officielle proklamation af Den Irske Republik skete i 1949. Den britiske reaktion på proklamationen (som betød Irlands udtrædelse af Commonwealth of Nations) var en lov om Irland, der bekræftede Nordirlands status som en del af Det Forenede Kongerige. -
De Valera bliver præsident
I 1959 afslutter De Valera sin 3. periode som statsminister, for at blive præsident for sit land, hvilket han var indtil 1973, da stod Irland på overgangen til dramatiske ændringer, som på få årtier forvandlede det konservative landbrugssamfund til et moderne og liberalt samfund med en betydelig industriel sektor. -
1960'erne
Irland fik andel i det generelle økonomiske opsving i Vesten i 1960'erne og begyndte at frigøre sig fra sin hidtidige afhængighed af det britiske marked. -
Irland i EF
Velstandsstigningen, urbaniseringen og åbningen over for udlandet, som kulminerede med Irlands indtræden i EF i 1973, medførte store forandringer i levevis og værdier. -
Den Anglo-irske aftale
af frygt for, at konflikten skulle spredde sig, indgik Irland et samarbejde med den britiske regering -
Downing Street-erklæringen
Downing Street-erklæringen var en aftale om, at finde en fælles løsning på konflikten i Nordirland.
