-
Tanker om et fælles Europa
De første tanker om et Europæisk fælleskab.
Man ønskede først at samle hele Europa, men grundet udbruddet af den kolde krig blev europavisionerne dog hurtigt indsnævret til en vision om at samle Vesteuropa. -
Period: to
Europæisk integration
-
Europarådet
Oprettelsen af Europarådet i 1949 blev dog på ingen måde det kvantespring frem mod etableringen af Europas Forenede Stater, som mange føderalister havde håbet.
En britisk-skandinavisk front sørgede for, at Rådet først og fremmest fik rådgivende kompetencer, og at alle væsentlige beslutninger blev taget ved enstemmighed i ministerudvalget og ikke i parlamentarikerforsamlingen. -
Kul- og stålunionen
Bliver oprettet i 1952.
Fællesskabet blev indgået med anden verdenskrig i frisk erindring og for at minimere risikoen for en ny krigsoprustning.
Ideen var simpel: ved at gøre kul- og stålproduktionen til et fælles anliggende, gjorde man det meget svært for et enkelt land at opbygge en ny krigsmaskine, da kul og stål er afgørende elementer i en sådan oprustning. Selv om samarbejdet handlede om handel og produktion, var det er bagvedliggende mål at sikre freden i Europa. -
Rom-traktaten
Rom-traktaten i 1957, som oprettede EØF. -
EØF
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab -
EFTA
I 1960 oprettedes det konkurrerende frihandelssamarbejde EFTA, i samtiden kaldet De Syv efter de syv medlemslande, nemlig foruden Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal. EFTA-medlemskabet var med andre ord set fra et dansk synspunkt en nødløsning – ikke mindst fordi samarbejdet ikke inkluderede handel med landbrugsvarer. -
Period: to
Det europæiske venteværelse
Ønsket om optagelse var helt overvejende baseret på økonomiske ræsonnementer. Et EF-medlemskab sammen med Storbritannien ville betyde, at Danmark kom til at indgå i en markedskonstruktion med sine to vigtigste eksportmarkeder og, måske endnu vigtigere, blev inkluderet i et fælles marked for landbrugsvarer.
Storbritanniens optagelse strandede imidlertid i 1963 på modstand fra de Gaulle, og forhandlingerne med Danmark og Norge, som var foregået parallelt med de britiske, blev ligeledes indstillet. -
Medlem af EF
Efter 12 års ventetid (1960-1972) bliver Danmark optaget i EF (EU). -
EF-pakken
Der var behov for at styrke Europas konkurrenceevne gennem et fuldkommet frit indre marked for varer og tjenesteydelser. Ved EF-pakken afskaffede man desuden også vetoretten, som før viste sig at det primært kun var de store lande, som havde politisk tyngde til at true og anvende vetoretten. -
Maastricht-aftalen
Frankrig og Tyskland drivkræfter i oprettelsen af dette samarbejde Maastricht-aftalen underskrevet af medlemslandene i 1992 Kraftig udvidelse af samarbejdet EF bliver til EU -
Udvidelse af EF
EF udvides med yderligere 10 lande.