Eu

EF efter murens fald

  • Berlinmurens fald

    Sovjetunionen opløses og der sker en demokratisering af Østeuropa.
  • Maastricht-traktaten

    Der skulle udarbejdes en ny traktat, for at EF skulle udvikle sig til en politisk og økonomisk union. Beslutningsprocesserne skulle være hurtigere og bedre. Frankrig ville have fælles valuta for at bryde med tyskernes D-mark, og til gengæld ville Tyskland have en politisk union. Resultatet blev Maastricht-traktaten. EF bliver til EU: Den Europæiske Union. Der kom fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
  • Danmark stemmer nej

    Danskerne frygter mere union og dermed tab af national selvbestemmelse. Danmark er også imod en militarisering af EF. Det var et chok for regeringen. Dog blev det mere acceptabelt, da Frankrig kun stemte ja med 51 pct.
  • Ny folkeafstemning: DK stemmer ja

    Et nej fra blot et land betød at traktaten var forkastet, derfor accepterede de andre lande en løsning, der gav DK fire undtagelser fra traktaten: Danskerne skulle ikke have et europæisk statsborgerskab, ikke deltage i sidste fase af ØMU (fælles valuta), det udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde samt politisamarbejdet. Med disse undtagelser stemte DK ja ved folkeafstemningen.
  • Københavner-kriterierne

    Københavner-kriterierne definerede de overordnede betingelser som markedsøkonomi, respekt for menneskerettigheder og demokratiske styreformer.
  • Ny medlemslande

    Sverige, Finland og Østrig blev med medlemmer, men nordmændene sagde igen nej ved en folkeafstemning.
  • Amsterdam-traktaten

    Krigene i det tidligere Jugoslavien viste, at EU ikke formåede at gribe ind overfor en konflikt. Der manglede også fælles politik overfor flygningestrømmene. De første skridt mod en fælles politik blev taget med Amsterdam-traktaten. Et flertal af danskerne stemte ja, trods at det betød øget brug af flertalsafgørelse og dermed mere "union".
  • Nice-traktaten

    Nice-traktaten skulle trimme hele EU til at samarbejde med 25 medlemmer. Men mange synes ikke, at traktaten var vidtgående nok, og de mente, at EU skulle have en forfatning. Målet hermed var at forenkle beslutningsprocesserne, og gøre EU mere forståeligt for borgerne.
  • Nej til Euroen

    Danskerne stemte nej til at afskaffe kronen.
  • Succes i EU

    Den største og mest synlige succes for EU kom, da 12 af de daværende EU-lande indførte fælles valuta; Euroen.
  • Uenigheder

    Der er begrænsninger i det udenrigspolitiske samarbejde, og det viste sig ved uenighed om et angreb mod Irak.
  • Militære enheder

    EU-landene udbyggede det udenrigspolitiske, militære, politimæssige og juridiske samarbejde. Det var nødvendigt at samarbejde med USA og NATO, og det hele kulminerede med indsættelsen af EU-enheder i Kosovo.
  • Forfatningstraktaten

    Der havde være flere kriser i medlemslandene, så alle skulle godkende forfatningstraktaten i deres parlamenter eller ved folkeafstemning. Frankrig og Holland stemte nej, og EU var i krise, og spørgsmålet var, om den politiske vilje til at bringe samarbejdet videre var ligeså stort som de mange tidligere kriser. Forfatningstrakteten blev til Lissabontraktaten.
  • Retsforbeholdet

    Det blev et nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen i 2015.