Danmarks internationale placering 1914-1949

By Amaliejuul

  • mineudlægningsspørgsmålet

    1914: Danmark var neutral i krigen. det var vores sikkerhedspolitik indtil 2. verdenskrig. tyskland presser Danmark til at læggee miner ud, så englænderne ikke kan sejle ned til østersøen, for at angribe tyskland derfra. Danmark lægger minerne ud, denne beslutning er ikke særlig neutral, men England forstår at Danmark intet valg har i denne sag.
  • Period: to

    Danmarks internationale placering

  • Folkeforbundsrådet

    danmark var medlem af det øverste organ ”folkeforbundsrådet” og valgte som eneste land ikke at stemme for en fordømmelse (kraftig kritik) af den tyske oprustning. fordi Danmark var neutralt.

  • udenrigspolitik

    før og efter 2. verdenskrig var Peter Munch udenrigsminister (radikal) han kørte det såkaldte “munch’ske system” vores militærmidler såsom forsvar, og hæren generelt, da Danmark ikke skulle virke som en trussel for tyskland. Han mente at hvis Danmark havde et stort forsvar ville det provokere tyskerne og de ville angribe. men de kom alligevel.

  • Ikke angribspagt.

    Danmark/tyskland havde en ikke angrebspagt, men det var probeganda. tyskland angreb få måneder efter, da 2. verdenskrig brød ud.

  • Danmarks besættelse

    Danmarks besættelse. tyskland marcherede over grænsen i sønderjylland, uvarslet og på trods af Ikke angrebspagten.

  • - tyskland. fokus på øst/vest konflikten

    blev hurtigt klart at forholdet til tyskland ikke længere var det dominerende tema i dansk udenrigspoltik. nu fokusere danmark på øst/vest konflikten

  • FN

    Danmark blev medlem af den nye globale organisation FN ved oprettelsen i oktober i 1945

  • Tjekkoslovaskiet gjort kommunistisk

    I 1948 blev Tjekkoslovakiet gjort kommunistisk af Sovjetunionen ved et kup. Der kom meddelelser til udenrigsministeriet om at Danmark stod for tur ril at blive indlemmet i den sovjetiske blok.

  • NATO

    danmark valgte i april, at stå som medunderskrivere af den vestlige forsvarsalliance NATO, og brød dermed med sin mangeårige neutralitetspolitik. Danskerne var utilfreds med denne beslutning, da de ønskede at fastholde neutraliteten.

  • Indmelding i NATO.

    Danmark vælger at blive medlem af NATO, da de erfarede i 2 verdenskrig at neutralitetspolitikken ikke fungerede, da vi blev besat alligevel.
    Sikkerhedspolitisk grundopfattelse: Danmark skrev valgfrit under på NATO forsvars kontrakten. (det gjorde vi fik sikkerhed, da vi blev medlem af en alliance.)
    beslutningstagerenes opfattelse af situationen: nogle mener at en nordisk alliance ville være godt. nogle mener vi skulle blive medlem af NATO. nogle mener vi skal være i alliance med Sovjetunionen o

  • opgivelse af neutraliteten.

    I 1949 lykkes Hedtoft at overtale sin sit tøvende parti til at opgive neutraliteten. Kun kommunisterne de radikale og enkelte fra Rets forbundet stemte imod.

  • Nej til etablering af permanent allierede flyvebaser.

    Officielt var neutralitets politikken lagt på hylden. Vi prøvede ikke at true supermagterne USA og Sovjetunionen. Denne afbalancering kom til udtryk ved, at Danmark i 1953 sagde nej til etableringen af permanent allierede flybaser i Jylland, og i 1957 sagde nej til at udstyre den danske forsvar med atomvåben.