USA efter 2. Verdenskrig

  • Verdensbanken og IMF oprettes.

    Verdensbanken og IMF oprettes.
    En del af grundlaget for denne nye økonomiske
    verdensorden var allerede blevet skabt
    i 1944 på en international konference i Bretton
    Woods i staten New Hampshire. Her oprettede
    man Verdensbanken, der skulle yde
    lån til genopbygningen af Europa, og senere
    til udvikling i den Tredje Verden, samt den
    Internationale Valutafond (IMF), der blandt
    andet skulle sikre en stabil udvikling i valutakurserne.
  • 2. Verdenskrig slutter

    2. Verdenskrig slutter
    Ved Anden Verdenskrigs afslutning i august
    1945, befandt USA sig i en så enestående position,
    at man måtte opfinde et helt nyt ord
    for at beskrive den: landet var blevet en supermagt.
  • "Et jerntæppe har sænket sig tværs over kontinentet".

    "Et jerntæppe har sænket sig tværs over kontinentet".
    Vestmagterne forlangte, ae der blev afholde
    frie valg. Uanset om Sovjetunionen virkelig
    stræbte mod verdensherredømmet eller, belært
    af historien, blot forsøgte at opbygge en sikkerhedszone
    af venligtsindede stater omkring
    sig, så var resultatet, ae Europa var blevet delt
    i to lejre. l marts 1946 kunne Storbritanniens
    tidligere premierminister Winston Churchill
    i en tale i USA konstatere: "Et jerntæppe har
    sænket sig tværs over kontinentet".
  • Marshall-planen

    Marshall-planen
    USA var overbeviste
    om, at europæisk fred og stabilitet
    krævede en hurtig genopbygning, samt polirisk
    integration af det nye Tyskland. Derfor
    fremlagde USNs udenrigsminister George
    C. Marshall i juni 1947 en storsrilet plan for
    genopbygning af Europa. Ligesom med Truman-
    doktrinen var det også et af formålene at
    begrænse kommunismens udbredelse. Planen
    supplerede med Marshalls egne ord Trumandoktrinen
    som "den anden halvdel af valnødden".
  • Period: to

    USA genopbygger Vesteuropa.

    I de følgende fire år brugte USA i alt 13
    mia. dollars på at genopbygge Vesteuropa (det
    ville i år 2000-$ svare til et beløb på små 200
    mia.). Hjælpen var naturligvis også i USA's
    egen interesse. Landets kæmpeoverskud i
    handelen med de europæiske lande støvsugede
    dem for dollars. De måtte derfor tilføres
    ny amerikansk kapital, hvis de fortsat skulle
    kunne importere varer fra USA.
  • Truman-doktrinen

    Truman-doktrinen
    Efter en henvendelse fra Storbritannien,
    der ikke længere havde råd til at yde støtte til
    Grækenland og Tyrkiet, bad USNs præsident
    Harry S. Truman den 12. marts 1947 kongressen
    om ar bevilge 400 millioner dollars i
    økonomisk og militær hjælp til de to lande. Truman-doktrinen var et radikalt brud
    med en lang tradition i amerikansk udenrigspolitik.
    Idét der ikke længere var geografiske grænser for USA's interesse sfære.
  • NATO oprettes

    NATO oprettes
    I april 1949 blev forsvarsalliancen
    NATO (North Adamie Treary
    Organization) oprettet. Medlemmerne, der
    foruden USA talte Canada og ni europæiske
    lande (deriblandt Danmark), forpligtede sig
    til at komme hinanden til undsætning, hvis et
    af dem blev angrebet, og dermed havde USA
    endegyldigt brudt med princippet om aldrig
    at indgå vedvarende og forpligtende alliance
    med europæiske magter.
  • Chokbølger sendes gennem USA

    1949 indtraf to begivenheder,
    som sendte chokbølger gennem USA: Kommunisterne
    vandt magten i verdens mest folkerige
    land, Kina, og Sovjetunionen foretog
    (adskillige år før amerikanerne troede) sin første atomprøvesprængning. Angsten
    for, at Den kolde Krig pludselig skulle
    blive brændende varm, tog endnu mere til
    den følgende sommer, hvor den første store
    konfrontation mellem supermagterne begyndte.
    Konflikten opstod ikke i Europa,
    hvor spændingerne havde været størst, men
    derimod i Korea.
  • Sovjetunionen bryder amerikanernes monopol på atomvåben.

    Da Sovjetunionen i efteråret 1949 brød amerikanernes
    monopol på atomvåben, gik starten
    for verdenshistoriens dyreste rustningskapløb.
    De to supermagter forsøgte snart hver
    især at sikre sig mod angreb ved at etablere en
    såkaldt "terrorbalance". Denne balance havde
    sin egen bizarre logik: det enorme atomare
    våbenarsenal skulle garantere gensidig tilintetgørelse,
    således at ingen af parterne fik den
    ide, at de kunne "vinde" en atomkrig i nogen
    meningsfuld forstand.
  • 75.000 Nordkoreanske tropper indvadrer Sydkorea.

    Korea havde siden Japans overgivelse i 1945
    været midlertidigt delt i en nordlig del, som
    Sovjerunionen havde kontrollen med, og en
    sydlig del som USA havde kontrollen med.
    Efter Den kolde Krigs udbrud havde de to zoner
    udviklet sig til klientstater for supermagterne,
    hvilket havde forværret mulighederne
    for en fredelig genforening betydeligt. Efter
    adskillige mindre sammenstød invaderede
    75.000 nordkoreanske tropper den 25. juni
    1950 Sydkorea.
  • Warszawa pagten organiseres.

    Warszawa pagten organiseres.
    Sovjerunionen og dens
    allierede organiserede sig i den
    såkaldte Warszawa-pagt, havde l O gange så
    mange landstyrker i Europa, som NATOlandene.
    Til gengæld rådede NATO over
    USA's atomvåben. Amerikanerne havde dog
    ikke i sinde at dele kontrollen over disse våben
    med deres partnere i alliancen. Medmindre
    de europæiske lande var parate til at bruge
    enorme summer på militær oprustning - og
    det var de ikke - måtte de finde sig i, at USA
    indtog en dominerende rolle i europæisk sikkerhedspolitik.