-
1492
Colombus opdager Amerika
han kommer til de små øer ved østkysten. Resten overtages af England (+ Frankrig) senere -
1497
Den italienske søfarer ”John Cabot” (egentlig Giovanni Caboto) havde udforsket Nordamerikas Atlanterhavskyst
-
Engelske Walther Raleigh kommer til en ø udenfor Amerikas østkyst
og efterlader en gruppe kolonister, der skal bosætte øen. De er da alle døde, da en ny ekspedition vender tilbage nogle år efter -
Den spanske armada taber med England ved slaget ved Gravelines
efter at England har brudt med den katolske kirke. Kong Filip d. 2. (Spanien) mod dronning Elizabeth d. 1. (England) -
Den første engelske koloni Jamestown etableres
i Virginia -
Period: to
Krige mellem engelske kolonisker og indianderstammer
i Virginia (Jamestwon). Der udkæmpes tre store krige i denne periode -
Jamestown begynder at satse på tobaksdyrkning af afrikanske slaver
-
Skibet Mayflower kommer til Amerika
med nogle hundrede puritanske pilgrimme
(der kom vidst også slaver dette år) -
Hollænderne køber og døber "New Amsterdam"
de køber det af indianerne -
Englænderne overtaget "New Amsterdam" og omdøber det til "New York"
-
Period: to
Kong Phillips krig
mellem engelske (amerikanske) kolonister + deres allierede (bla Frankrig) og de indfødte i Amerika (se OneNote).
kolonisterne vinder -
Indianerne bliver først bevægelige herfra
da de får adgang til vilde heste, som spanierne havde haft med (nok ikke til dem) -
Period: to
Den fransk-indianske krig (som en del af Syvårskrigen)
England vandt og Frankrig måtte afstå canadiske besiddelser -
The Royal Proclamation fra England
Forbyder kolonisterne at tage land fra de indfødte (kun England må det!). Kolonisterne føler sig trådt på
Dette katalyserer uafhængighedskrigen
(se OneNote) -
Teselskabet i Boston
kolonisterne gør (indirekte) oprør med England
(se timeline over E5) -
Period: to
Uafhængighedskrigen
sættes i gang af englændernes Royal Proclamation fra 1763 (se OneNote) -
Period: to
Periode med sammenstød og opgør mellem kolonister og indfødte
mange kolonister bliver dræbt af indianerne (sikkert også omvendt) -
USAs første konstitution vedtages
og dette KAN tolkes som USAs grundlæggelse (ellers er det i 1776 med uafhængighedserklæringen) -
George Washington bliver præsident
hvilket også kan markere USAs grundlæggelse -
USA besejrer indianerne ve det afgørende slag ved Fallen Timbers
efter de mange voldelige opgør -
Frankrig får området Louisiana (ikke staten) af Spanien
til bytte for en provins i Italien -
Præsident Thomas Jefferson køber stort landområde (i Amerika) af Napoleons Frankrig
området hed Louisiana (ikke den nuværende stat) og var kæmpestort omkring floderne Mississippi og Missouri -
USA ekspanderer yderligere
Med de to pionerer, Lewis og Clark, der fik hjælp af en indianerkvinde, der kunne bygge bro mellem de to kulturer -
Period: to
Den britisk-amerikanske krig
(under Napoleonskrigene, hvilket forklarer spændingerne mellem USA og England)
USA (+ Frankrig) mod England + dets kolonier i Canada.
Sluttede med fredsaftalen i Gent og tingene blev som før
I kølvandet på denne krig kommer "The Era of Good Feelings" -
Den anti-hvide creek-stamme angriber kolonisternes fort Mims
og dræber 350 hvide.
Andrew Jackson besejrer creekerne i 1814 -
Andrew Jacosn (ikke præsident endnu) besejrer creek-stammerne
slaget ved Horseshoe Bend -
Period: to
The era of good feelings
The Era of Good Feelings markerede en periode i USA's politiske historie, der afspejlede en følelse af nationalt formål og et ønske om enhed blandt amerikanerne i kølvandet på krigen i 1812.
Årstallene er ca-tal -
1. seminolekrig: Præsident Andrew Jackson angriber den indianske seminole-stamme i Florida
Florida er her spansk -
Presset fra Jacksons angreb i 1817 får Spanien til at sælge Florida + Alabama + Georgia (Vestflorida)
-
Slaveriet (afrikanere) er et ømtåleligt politisk emne
ca-tal -
USA opretter Office of Indian Affairs (OIA)
-
Spanske kolonister løsriver sig fra Spanien og opretter Mexico
der kommer til at være krige mellem dem og USA i 1830+40'erne -
Der findes guld i Cherokee-stammens område (Georgia)
og præsident Jackson giver militia'en frie hænder (se PwP slide 23) -
Indian Removal Act vedtages
Indianerne skal flyttes til et territorie i Oklahoma (nuværende).
Dette blev forsøgt undgået i 1831+32 af indianerne, men ignoreret af Jackson og udført i 1836 (Trail of Tears) -
Period: to
Krige mellem USA og spanske (løsrevne) kolonister i Mexico
årstallene er ca-tal -
Cherokee-indianerne forsøger at få Højesteret til at afvise The Indian Removal Act
Højesteret medgiver, men Jackson ignorerer (der er jo fundet guld)
Årstallene er både 1831 og 1832 -
Sauk-stammen (indianere) nedkæmpes
i Illiois -
Stærk bevægelse for ophævelse af slaveriet (afrikanske slaver)
-
Period: to
2. semonilekrig:
Krig med USA og seminole-indianerne (i det nu amerikanske Florida)
USA vinder, selvom de lider større tab -
Trail of Tears
Cherokee-indianerne forflyttes til Oklahoma pga the Indian Removal Act (guld i Georgia) -
Texas kæmper sig til Lone Star Republic
kolonisterne gør det
Indlemmes i USA i 1845 -
Texas indlemmes i USA
efter at have været "Lone Star Republic" -
ISA vinder over Mexico og før Californien, Arizona, New Mexico, Colorado og Nevada
landet går nu fra kyst til kyst -
OIA lægges over i Indrigsministeriet
og bliver mere korrupt -
Period: to
Apache-USA-konflikten
en række bevæbnede konflikter mellem Apache-indianerne (Mexico) og kolonister (USA) på bagrund af Mexicos løsrivelse fra USA i 1848
Årstallene er ca-tal -
Der findes guld i Californien
-
Period: to
Sioux-krigene
Døbt efter indianerstammen Sioux, som de fleste krige var mod:
Hovedefaserne:
1854-55 Grattan-affæren
1862-64 Minnesota-opstanden (Little Crow)
1866-68 Bozeman Trail-krigen (Red Cloud)
1876-77 Black Hills-krigen (Sitting Bull/Crazy Horse/Custer)
1890 Massakren ved Wounded Knee -
Fort Laramie-traktaten indgås
I traktaten lovede indianerne ikke at angribe nybyggerne, mens USA lovede, at landet skulle tilhøre indianerne for evigt og gav dem et årligt pengebeløb -
Period: to
Grattan-affæren
Som en del af Sioux-krigene.
se PwP slide 30 -
Period: to
3. seminolekrig
USA mod seminoleindianerne
Seminolernes rolle "dør ud" (udspilles) -
Abraham Lincoln bliver præsident
-
Period: to
Krig mellem Navajo-folket (indianere) og amerikanske tropper
USA vinder og får indianerne til at gå over 600 km (The Long Walk) (se PwP slide 27) -
Period: to
Den amerikanske borgerkrig
Indianerne spiller ikke den store rolle her (da de ikke er i det østlige USA pga the indian removal act) -
Homestead Act
der gav jordlod til alle nytilflyttere. Dette starter den store immigration til USA og sætter yderligere indianerne under pres. -
Period: to
Minnesota-opstanden
Sioux-indianernes opstand mod de hvide, pga deres utilfredshed (se OneNote + PwP slide 33) -
Emanciptionserklæringen ophæver slaveriet i sydstaterne (oprørsstaterne)
bortset fra i de fire unionstro slavestater (se PwP "raceudryddelse" slide 7 -
The Long Walk
som resultatet af den indianske nederlag mod amerikanske tropper i krigen 1860-1864.
Indianerne skulle gå over 600 km (se PwP slide 27 + OneNote) -
Massakre mod indianerne
Væbnede kolonister (militsfolk) angriber og dræber 300 indianere, der var ment som en gengældelse.
Kan perspektiveres til My-Lai massakrene i Vietnam (se PwP slide 33) -
Sand Creek massakren
Virker som endnu en (mere eller mindre) ubegrundet massakre mod de indfødte af amerikanerne
Var en del af Colorado-krigen (1864-1865) -
Period: to
Colorado-krigen
pga spændinger mellem hvide og indfødte (se OneNote)
Endte "inconclusive" -
Slaveriet afskaffes formelt
altså indskrives i forfatningen -
Freedmen's Bereau oprettes
der skal hjælpe de nye frie slaver med deres tilværelse -
Period: to
Bozeman Trail.krigen
En del af Sioux-krigene
Anført af høvding Red Cloud -
Den første transkontinentale jernbane åbner
i USA (self) -
Alle sorte får borgerret
(ikke indianere) -
Alle racer (ikke indianere) får stemmeret
indianerne får det først i 1924 -
Guld i Black Hills
Indianerne bliver gradvist forstyrret og fordrevet fra området, som de havde fået ved Fort Laramie-traktaten -
Slaget ved Little Big Horne
nok det mest kendte slag i samtlige indianerkrige. Mellem hvide og indfødte.
Indianerne vandt -
Fredsslutning
efter Slaget ved Little Big Horne.
Kolonisterne får Black Hills området, hvor der er fundet guld.
Indianerne vandt slaget ved Little Big Horne, men tabte krigen -
Period: to
Geronimos modstand
Høvdingen Geronimo indleder den sidste indianerkrig. Han var en garvet krigsmand og voldelig af natur -
Dawes Act
Lov der omfordeler jord til indianernes ulempe. -
Jernbane gennem Sioux-territorierne åbner
Presser indianerne og symboliserer kolonisternes "egoisme"
(+ det dårlige forhold mellem amerikanere og nedstammere af indfødte i dag) -
Plessy versus Ferguson
(fra PwP "Raceudryddelse"):
Med højesteretsdommen ”Plessy versus Ferguson” blev det slået fast, at staterne godt måtte opretholde en raceadskillelse. Forholdene, der blev tilbudt de to racer skulle dog være lige gode. Det var de dog sjældent. -
du Bois grundlægger NAACP
The National Association for the Advancement of Colored People forkortes NAACP er en af USAs ældste og mest indflydelsesrige borgerrettighedsbevægelser -
Indianere får stemmeret
-
Raceadskillelse i skolerne forbydes
af Højesteret. Det går dog ikke let at tilvende de hvide til -
Rosa Parks nægter at rejse sig i bus
hvilket fører til en sag, som NAACP (Rosa Parks) vinder -
Little Rock
først forbydes 9 sorte elever at komme ind på den tidligere all-white skole, selvom raceadskillelse er blevet forbudt. En guvernør tilkalder guarden for at forbyde eleverne indgang.
Senere same år tilkalder præsident Eisenhower også politiet, denne gang for at eskortere eleverne ind -
Sit-ins
EN gruppe sorte sidder på en restaurant og nægter at gå, selvom de bliver chikaneret af de hvide -
Freedom Riders
Modstandere af seperatismen tager en bus, der bliver angrebet af brandbomber -
Martin Luther King holder "I Have A Dream"-talen
-
Voldsomme demonstrationer mellem politi og sorte i Birmingham, Alabama
-
16th street baptist church angribes af bombe
der dræber 4 sorte piger -
Period: to
Over 300 opstande i de sorte ghettoer i USA
-
Selma-marcherne i USA vil gerne have flere registrerede sorte vælgere
det var svært for sorte at stemme og det ville marchen hjælpe på (se OneNote)
Det hjalp og en lov blev vedtaget -
Indianere får den fulde borgerrettighed i USA
Efter stort pres fra bla den sorte befolkning -
Sorte Rodney King gennemtæves af politiet efter en biljagt
det filmes og skaber opstande.
kan perspektiveres til George Floydd. -
O. J. Simpson frikendes
af en sort jury (ikke at det er vigtigt hæh) -
Barack Obama vælges til præsident
-
Period: to
Forskellige voldsomme racekonflikter mellem politi og sorte
der tit skaber oprør og mediedebatter -
Black Lives Matter oprettes