-
Statsbankerotten
Enevælden kommer i alvorlige økonomiske problemer pga. krigen mod England under Napoleonskrigene. De økonomiske problemer er blevet betegnet som “Statsbankerotten”, selvom Danmark faktisk ikke gik fallit. Under statsbankerotten opretter Danmark en ny bank, Rigsbanken, med en ny valuta, rigsbankdaler. Pga. krigen mod England bliver Rigsbanken nødt til at trykke en del penge til krigsførelse, som gør, at kursen på den danske valuta falder markant, og der kommer en omfattende inflation i Danmark. -
DK afstår Norge til Sverige efter Kielerfreden.
Danmark afstår Norge til Sverige efter Kielerfreden mellem Danmark, Sverige og Storbritannien. Norge får sin første frie forfatning, som senere skulle få stor betydning for, hvordan man udarbejdede den danske forfatning i 1849, der indfører demokrati og afskaffer den enevældige styreform. -
Politiker Orla Lehmann holder sin Falstertale til en forsamling af bønder
Den nationalliberale politiker Orla Lehmann holder sin såkaldte Falstertale den 30. januar til et møde med en forsamling af bønder. Her forsøger han at overbevise bønderne om, at enevælden ikke har gjort noget godt for dem, og at Danmark har brug for en ny, mere demokratisk forfatning. Talen markerer begyndelsen til, at bønderne begyndte at tvivle på det enevældige system. Lehmann blev af Højesteret idømt tre måneders fængsel for sin kritik af enevælden. -
Orla Lehman holder talen “Danmark til Ejderen”
Efter at Orla Lehmann blev løsladt fra fængsel, holder han talen “Danmark til Ejderen”, som markerer den nationalliberale politik og kamp for en demokratisk forfatning i Danmark, og at Danmark og Slesvig skal samles under samme forfatning. -
Grundloven 1849
I Folketinget er det kun (uberygtede) mænd over 30 år med egen husstand, der har valgret og er valgbare.
I Landstinget er valgretten som i Folketinget, men kun mænd over 40 år med formue er valgbare. Hvorfor er der der er forskelle i bestemmelserne om valgbarhed til Folketinget og Landstinget? Der skal være en konservativ nødbremse, det er de gamle mænd, sådan at dem der bestemmer lovene ikke kun er unge mennesker, men også ældre, som kan bremse for vidt gående lovforslag. -
1866 - Grundloven
Grundloven ændres, og demokratiet indskrænkes, da en ny grundlov vedtages. Den bliver vedtaget for at give demokratiet i Danmark en konservativ garanti, så ændringer i samfundet ikke kan ske for hurtigt. Landstinget kommer efter ændringen til at bestå af 66 medlemmer, hvor:
• 12 medlemmer vælges af kongen på livstid,
• 27 vælges af Folketinget.
• 27 pladser vælges af store skatteydere (rige mennesker) De rige og velstillede havde fordele ved denne ændring (magt)
