Symposium2012

Demokratiets udvikling fra 1849

By kappelgaard123

  • Grundlovgivning

    Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget med solidt flertal i Den Grundlovgivende Forsamling den 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik 7. den 5. juni samme år.
    Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret.
    Med grundloven blev Danmark et konstitutionelt monarki med en Montesquieu-inspireret tredeling af magten og en sikring af de traditionelle borgerlige frihedsrettigheder. Den udøvende magt lå hos kongen den lovgivende magt lå hos domstolene

  • Junigrundloven

    Grundloven underskrvet af Frederik d. 7

  • Oktoberforfatningen

    Kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg - en fællesforfatning efter treårskrigen, det var et led i helstatspolitikken. Det var et forsøg på at finde en postion mellem ønsket om den monarkiske helstats beståen, pres fra de europæiske stormagter, og en fri forfatning med konstitutionelt monarki. Fællesforfatningen indførte et fælles rigsråd for kongeriget og de tre hertugdømmer.

  • Novemberforfatningen

    Regering ønskede at forlægge lov om Holstens selvstændige stilling inden for monarkiet. Dette stred mod helstatspolitikken og var et skridt nærmere en genoplevelse af ejderpolitikken.
    Der blev fastlagt fællesanliggender for Danmark og Slesvig, dette gjaldt ikke Holsten. Det skulle være muligt at regere uden om Holstens repræsentanter i rigsrådet.

  • den reviderede grundlov

    Samme valgret som i 1849 grundloven til folketinget.
    Dog forekom der ændringer:
    12 medlemmer var kongevalgte, dvs. at det var regeringen, som i realiteten valgte dem
    7 medlemmer valgtes i København
    45 medlemmer valgtes i større valgkredse omfattende landområder og købstæder
    1 medlem valgtes på Bornholm
    1 medlem valgtes af Færøernes Lagting. I de næste 35 år var der herefter et konservativt flertal i Landstinget

  • Kvinderne fik stemmrettigheder

    1. verdenskrig (1914-1918) udløste i Danmarkborgerfred. Den nye Grundlov medførte bl.a. at: Kvinder og tjenestefolk uden egen husstand fik stemmeret. Der skete en tilnærmelse til proportionalvalg, da valgene i enkeltmandskredse blev suppleret af tillægsmandater. Fremtidige grundlovsændringer kun kunne gennemføres ved folkeafstemning, 45 % af samtlige vælgere stemte for. Grundloven trådte i kraft i 1918.

  • Menneskerettighedskonventionen fra 1950 - Grundloven 1953

    Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder. Konventionen, hvis officielle navn er Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder, trådte i kraft i 1953. Den blev samme år ratificeret af Danmark, og inkorporeret i dansk ret på lovtrin, dvs hierarkisk under Grundloven.Konventionen opretter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

  • Udviklingen af demokratiet

    Ytringsfriheden har vokset sig og demokratiets overflade indrammer flere end nogensinde. I dag forekommer der flere rettighedsbevægelser og protester, men ikke på samme måde som førhen. et eksempel på dett er rødstrømpe bevægelsen og lignende græsrodsbevægelser.