Nazismens udvikling

By Nissenjonas

  • Nazismen "start"

    Da Tyskalnd tabte 1. Verdenskrig, beskyldte Hitler jøderne for tabet, fordi han mente at jøderne stak tyskerne i ryggen, samt med kommunisterne. Sådan opstod tanken om nazismen.

  • Det Tyske Arbejderparti - DAP

    I 1919 blev Det Tyske Arberjderparti - DAP dannede. Partiet gik ind for at støtte arbejderne, fordi inflationen "ødelagde" den tyske økonomi og derfor prøvede DAP at støtte arbejderne. Partiet gik også ind for et fælleskab mellem arbejder og arbejdsgiver, vendt mod deres fælles fjende: den jødiske spekulant.

  • Hitlers indtræden i DAP

    DAPs voksende popularitet skyldes, den tyske middelklasses hårde økonomiske vilkår. Adolf Hitler intræder i DAP i efteråret 1919, hvilket skyldes at han lavede agentabejde for den østriske stat, men senere bliver Hitler fanget af deres Politik og opsiger derefter sit agentarbejde og bliver fast medlem af DAP.
  • Period: to

    Antisemitismen

    (ingen specifik dato)
    Den almindelige tysker i 1920-30'erne, ikke sympatiserede med Hitlers jødehad, så efter den lange tid med antisemitisme, gjorde at store dele af den tyske befolkning lukkede øjne for de grusomheder, jøderne blev udsat for. Under nazistyret fik antisemitismen en ny drejning, siden Hitler begrundede jødehadet biologisk. De forsøgte at definere jøderne, som undermennesker igennem "videnskabelige" forsøg, som også viste at den nordiske race var overmennesker.

  • Grundlæggelse af NSDAP

    De ændrede navet fra DAP til NSDAP i August NSDAP.

  • Partiprogrammet: De 25 punkter

    De 25 punkter blev NSDAPs officelle partiprogram og grundstammen i den nazistiske ideologi helt frem til 1945. De handlede om forskellige tanker for samfundsudviklingen og ideerne var en videreførelse af DAPs program.

  • SA

    i 1921 begyndte Hitler opbygningen af SA (Sturmabteilung). Det var en slags sport og gymnastikafdeling, men det udviklede sig hurtigt til en regulær partihær. I starten var det et beskyttelse af nazisternes arrangementer, men senere udviklede det til en militant og revolutionær kampgruppe.

  • Inspiration fra Italien

    Hitler og NSDAP fik stigende betydning i bayersk politik, som var meget påvirket af udviklingen i Italien, hvor Mussolinis politik kæmpede sig til et større politisk indflydelse. Hitler fik meget inspiration fra Italien og Mussolinis politik.

  • Det mislykkede Ølstuekup

    Som følge af den Franske Ruhr-besættelse og den galoperende inflation blev Weimarrepublikken kastet ud i den værste krise, sam Tyskland var ved at gå i opløsning. Denne krise var frugtbar jord for nazisterne og Hitler mente at det var tid til en magtovertagelse i Bayern og en march mod Berlin. Den 8 November 1923, invaderede en gruppe nazister et politisk møde i Bürgerbräuekeller. Det brød dog hurtigt sammen, og de ansvarlige ledere blev anholdt og sigtet for statsforræderi.

  • Hitler i fængsel.

    Da Hitler var i fængsel faldt popularitet for nazismen, siden der kom uoverenstemmelse internt i partiet. Dette viser betydningen af Hitler for partiet

  • Dawes-planen

    The handlede at Tyskland skulle betale krigserstatning og pengene skulle komme fra skatter og obligationer. Hovedmålet var at få den tyske økonomi igang igen. Det gjode de vha. lån på ikke mindre en 800 mio mark, som primært kom fra USA af. Dette gav en blomstrende økonomi og et negativt pust mod nazismen.

  • NSDAP som organisation

    Fra 1924-1928 blev nogle svære år for nazistpartiet, var fordi at Tyskland havde stabilie politiske og økonomiske forhold, som gav et fald i interessen for højreekstremistiske synspunkter. Selvom SA genopstod i 1926, SS opstod i 1925, sammen med HitlerJugend.

  • Mein Kampf

    I 1925 udkom Mein Kampf, som blev et led i nazisternes propaganda kampagner.

  • Betyndningen af Børskrakket for NSDAP

    Børskrakket betød at den tyske økonomi begyndte at falde fra hinanden igen, dette skabte meget arbejdsløshed, siden virksomheder gik konkurs på stribe. Dette skabte et vendepunkt for NSDAP. NSDAP udnyttede konjukturstrømmen vha. propaganda og gav det tyske folk forhåbninger om fremtiden.

  • Fremgang i 1930'erne

    Hitler og NSDAP var på dette tidspunkt kendt overalt i Tyskland og dette medførte flere stemmer og mandater. De begyndte derefter at samarbejde med andre højregrupper og dannede regering. Herfra fik de deres politiske budskaber igennem, dels ved brug illegale metoder f.eks. som brug af vold, terror og propaganda.

  • Jorskredsvalget

    Nazisterne lavede en massiv og aggressiv valgkampagne til at berherske den offentlige scene. hermed kom der SA-Demostrationer, massemøder og endeløse taler. Hitler gav i sine taler tyskerne forklaringer på krisen, men kom aldrig med en løsning på problemet. Valget i rigsdagen blev en kæmpe sejr til nazisterne, som var det næstmindste parti med 12 rigsdagsmedlemmer til det næststørste parti med 107 mandater.
    Der var 6 millioner tyskere (svarende til 18,3% af vælgerne) stemte på nazisterne.

  • Politisk kaos

    Det tyske rigsdag var lammet, da partierne ikke kunne samarbejde om at løse krisen. Tyskland blev derfor kastet ud i kaos, og situationen i rigsdagen udviklede sig til at de politiske modstandere stop og råbte af hinanden. Der kunne ikke blive politisk enighed, da partierne var fast besluttet på at holde på deres egne ideer, i stedet for at løse tysklands økonomiske problemer.

  • Hitlers plan til magten

    Hitlers plan om at komme til magten, var igennem at blive rigskansler. Første gang lykkedes det ikke (6 november 1932), men anden gang lykkedes det ham.

  • Storindustrien støtter nazisterne

    Midt i februar 1933 havde den tyske storindustri kun støttet i begrænset omfang. Da NSDAP var det største parti i Tyskland, mistedet virksomhederne der støttede de andre partier politisk indflydelse. Hitler fremlagde den 20 Februar 1933 hovedideerne i nazisternes arbejdspolitik for 25 virksomhedsejere. Han lovede at skabe stabile forhold på arbejdsmarkedet og økonomist vækst, samt lovede han at respektere den private ejendomsret. Dette fik ejerne til at støtte op omkring Hitler med 3 mio. mark.

  • SA i gaderne

    Hitler havde den 22. febuar 1933 opgraderet SA, ved en regeringsforordning, til en slags hjælpepoliti, hvor de undergravede det tyske politis arbejde og den tyske stats retsikkerhed.

  • Rigsdagsbranden

    Man ved ikke hvem der sat branden, men en hollænder Marius, blev idømt for det. Dette kunne dog lige så godt være nazisterne selv, da dette ville hjælpe dem meget.

  • Valget i 1933

    De fik ikke den succes nazisterne havde håbet på. De fik dog 43,9% af stemmerne og 288 pladser i rigsdagen, men storbyerne var stadig domineret af socialdemokraterne og de nu fredløse kommunister. Nazisterne havde ikke forbudt kommunisterne før valget, så det gav et indtryk af at det var et frit og demokratisk valg. Efter valget nægtede man kommunisternes 81 rigsmandater til rigsdagen, dermed havde NSDAP flertal i rigsdagen og Hitler kunne forsætte som rigskansler.
  • Period: to

    Tyske had til jøderne

    Det handlede om at tyskerne begyndte at konfiskere jødiske ejendomme og virksomheder. Det gik fra 100.000 jødiske virksomheder i 1933 til 40.000 i 1938. I begyndelsen af 1938 fik jødeforfølgelsen et helt nyt grundlag, nemlig at berøve jødernes eksistensgrundlag.

  • Den absolutte magt

    Den absolutte magt faldt i Hitlers hænder, da rigsdage med 2/3 flertal vedtog en bemyndighedslov, som gav regeringen ret til at vedtage love uden rigsdagens samtykke. Derfor blev den demokratiske Weimarforfatning var endelig sat ud af kraft. Kun socialdemokraterne stemte mod loven, mens de borgerlige partier stemte for loven.

  • De lange knives nat

    SA og Hitler kunne ikke enes om, hvem der skullede lede partiet. Da rigspræsident von Hindenburg var døende hen under sommeren 1934, frygtede Hitler, at rigspræsidentens død ville medføre et præsidentvalg, hvor der blev valgt en præsident, der ikke ville acceptere nazisternes politik.
    - Hitler manglede støtte
    - Rigsværnet ville hjælpe, dog kun hvis SA blev fjernet
    - Opgøret med SA skette naten mellem 30. jun. og 1. jul. 1934 (kaldes "de lange knives nat").

  • Hitler bliver rigspræsident

    Med rigsværntes støtte, kunne regeringen vedtage en lov, der forenede rigskansleren og rigspræsidenten.

  • Tyskland tilbage som stormagt i Europa

    (Ingen specifik dato)
    Efter geninførelsen af den almindelige værnepligt i 1935 og den vellykkede indtræden i det demilitariserede Rhin-land havde Hitler for alvor bragt Tyskalnd tilbage som europæisk stormagt.

  • Nürnberglovene

    (ingen specifik dato)
    Dette betød at jøderne fik yderlige skærpet fordhold.
    Loven blev enstemmigt vedtaget på rigspartidagen, den bestod også af flere love. De to vigtigste love var i lovkomplekset var Rigsborgerloven og loven om beskyttelse af det tyske blod og den tysk ære. Jøderne kunne ikke være rigsborgere og dermed fik frataget alle deres borgerlige rettigheder.
  • Period: to

    Vejen til krigen

    (Ingen specifik dato)
    Selvom Tyskland havde fået begrænsninger efter 1. verdenskrig, så overgik tyskerne disse. Vestmagerne kunne ikke gøre noget imod dette, fordi alle var "trætte" efter 1. verdenskrig, og af den grund ville de ikke dane tanken om en ny krig.
  • Period: to

    Krystalnatten

    Dette startede med at en polsk jøde dræbte en tysk diplomat i Paris. Dette gjorde så at SA lavede aktioner mod jødiske forretninger og institutioner, hvor de angreb og ødelage det hele.

  • 2. Verdenskrig start

    2.Verdenskrig begyndte.

  • Storemagterne erklærer Tyskland krig

    England og Frankrig erklærer Tyskland krig, da Tyskland går ind i polen d. 1/9 1939.

  • 2.Verdenskrig slutning