-
Grundloven.
Man kalder det året for demokratiets indførelse, men dog måtte kun ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand var stemmeberettigede og valgbare. Kvinderne, halvdelen af landets voksne befolkning, var ikke inkluderet i det politiske medborgerskab, og måtte for eksempel ikke stemme. -
Lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder.
Venstrepolitikeren Frederik Bajer fremsætter et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder. -
Paraplyorganisationen bliver oprettet.
Paraplyorganisationen, Landsforbundet for Kvinders Valgret bliver oprettet. Det kom efterhånden kom til at omfatte 160 lokalafdelinger og ca. 12.000 medlemmer rundt om i landet. Via offentlige møder og diskussionsaftener blev budskabet om kvinders politiske medborgerskab bredt ud landet over. -
Kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg, og blev valgbare til kommunale råd
-
Første kommunalvalg efter indførelsen!
Resultatet blev, at 127 kvinder blev valgt, mens stemmeprocenten blandt kvinderne var 50 %. Blandt mændene stemte 76,5 %. -
Danske kvinder fik stemmeret.
Den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, og som en del heraf fik kvinderne ret til både at kunne stemme og opstille også til Rigsdagsvalg. -
Første Rigsdagsvalg efter grundlovsændringen!
41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder. Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Blandt dem Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister - og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering. -
Ved valgene i 1970'erne steg antallet af kvinder i Folketinget kraftigt.