-
400
Kroatien underlagt.
Fra middelalderen og helt frem til 1918 var Kroatien underlagt Ungarn og Ungarns konge. Ligesom serberne blev også kroaterne berørt af Osmannerrigets indtog i Europa. -
1000
Et missionskapløb på Balkan.
Den romersk-katolske og den græsk-ortodokse kirke, ledet af henholdsvis paven i Rom og patriarken i Konstantinopel, førte omkring år 1000 et missionskapløb på Balkan. Dette medførte en religiøs opdeling af slaverne og gjorde katolicismen til den dominerende religiøse retning i Kroatien, hvilket den stadig er i dag. -
1054
Den kristne kirke blev spaltet i to konkurrerende kirker
Den kristne kirke blev spaltet i to konkurrerende kirker – den romersk-katolske og den græsk-ortodokse, under ledelse af henholdsvis paven i Rom og patriarken i Konstantinopel. -
1180
Bosinen som sevstændig.
Cirka år 1180 blev Bosnien reelt en selvstændig region under ungarsk overherredømme. -
1200
Serbien som selvstændigt land og tilsluttede sig trosretning.
Serbien opstod som et selvstændigt land i begyndelsen af 1200–tallet, og det var også i 1200-tallet, at Serbien tilsluttede sig den græsk-ortodokse trosretning. Dette blev begyndelsen til en tæt forbindelse imellem kirken og det serbiske folk, der stadig er gældende, og som er med til at gøre den ortodokse kristendom til en central del af det serbiske folks identitet. -
1350
Serbiens storhedstid.
Serbien havde sin storhedstid fra midten af 1200-tallet og til første halvdel af 1300-tallet. Da Serbien i 1350 var størst, omfattede landet foruden Serbien selv også hele det nuværende Albanien og store dele af Grækenland. -
1389
Nederlag til tyskerne
Serberne et nederlag til tyrkerne på Solsortesletten. Nederlaget har fået en næsten mytisk glans over sig og spiller en stor rolle i det serbiske folks historie. Selv om serberne gjorde modstand, holdt det tyrkiske overherredømme i flere århundreder. -
1463
Fald af bosnisk konge.
Bosnien var det sidste af kongerigerne på Balkan, som holdt stand imod Osmannerrigets invasion. Først i 1463 faldt den sidste bosniske konge, men modstanden mod overherredømmet fortsatte i mange år. -
1550
Kroatien underlagt osmannisk herredømme.
Osmannernes invasion af Europa delte Kroatien, og dele af Kroatien var i 1550 underlagt osmannisk herredømme. Kun det nordvestlige Kroatien var på kristne hænder og underlagt Østrig-Ungarn. -
Et serbisk fyrstedømme omkring Beograd dannes
I 1800-tallet dannedes et serbisk fyrstedømme omkring Beograd, der gradvist udviklede sig til en trussel mod Balkans nye stormagt Østrig-Ungarn. Det var Serbiens og Østrig-Ungarns stridigheder, som førte til, at den serbiske nationalist Gavrilo Princip ved et attentat i Sarajevo i 1914 myrdede den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og dennes hustru. Dette gav Østrig-Ungarn et påskud til at invadere Serbien, hvilket udløste 1. Verdenskrig. -
Besættelse af Bosnien.
I 1878 besatte Østrig-Ungarn Bosnien med det formål at skabe ro og orden. Besættelsen forbedrede faktisk forholdene og infrastrukturen i Bosnien, men særligt Bosniens serbiske befolkning var forbitrede over den østrig-ungarske indblanding. -
Anerkendelse af Bosnien.
De bosniske serberes utilfredshed blev forstærket, da Østrig-Ungarn i 1908 annekterede Bosnien. -
1. Verdenskrig startes.
Modviljen kulminerede, da den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, besøgte Sarajevo, og en serbisk nationalist den 28.juni 1914 myrdede tronfølgeren og dennes kone og dermed udløste 1. Verdenskrig. -
Afslutning af Union.
På trods af Kroatiens splittelse mellem forskellige herredømmer fortsatte unionen med Ungarn frem til 1. Verdenskrigs afslutning i 1918 -
Dannelse af Jugoslavien.
Den 1. december 1918, efter 1. Verdenskrigs afslutning, dannedes det første Jugoslavien. Den nye stat blev døbt ”Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Kongerige”. Unionen bestod af Serbien, som også omfattede Montenegro, Makedonien og Kosovo, og Kroatien, Slovenien og Bosnien. Unionen var fra sin start præget af uenighed og skiftende regeringer, fordi Serbien efter de andre republikkers mening var for dominerende. -
Regeringsdannelse.
I 1929 afsatte den jugoslaviske kong Aleksander regeringen. Kongen overtog magten og omdøbte landet til Jugoslavien. -
Kong Aleksander myrdes
Kong Aleksanders enerådige ledelsesform forstærkede de nationale modsætninger, og kongen blev ved et attentat i 1934 myrdet af radikale kroatiske modstandere. -
Kong Aleksander erstattes.
Kong Aleksander blev erstattet af prinsregent Pavle, som var ved magten i 1941, da den jugoslaviske regering efter langvarigt tysk pres indgik en pagt med Tyskland.