-
Period: to
Imperialisme og afkolonisering
De europæiske stormagter (Frankrig og England) begynder et kapløb om at underlægge sig områder i Afrika, Asien og Stillehavsområdet, som ikke før var underlagt en europæisk magt. England og Frankrig var førende i kapløbet.
Med industrialiseringen opnåede Europa en økonomisk, teknologisk og militær overlegenhed over øvrige lande og befolkninger i verden, som de ikke tidligere havde haft. Industrialiseringen var en vigtig forudsætning af imperialismen kunne gøres. -
Begyndelsen
Imperialismen startede i 1870, hvor der var konkurrence mellem England og Frankrig om at få kontrol og magten over Asien og Afrika. England havde størst magt, fordi industrialiseringen først kom til England.
Dog forsøgte Tyskland og Italien også at komme til magten. -
Krav på Afrika og Sydøstasien
De europæiske regeringer erklærede krav på næsten hele Afrikas, Sydøstasien og øerne i Stillehavet enten i form af direkte besiddelse eller som krav om at få området anerkendt som indflydelsessfære. -
Berlinkonferencen
Berlinkonferencen Berlinkonferencen i 1884-85 regulerede europæisk kolonisering og handel i Afrika.
Øget interesse blandt europæiske stormagter for at kolonisere Afrika fra slutningen af 1870-erne førte til et ønske om at definere nogle regler for, hvordan kapløbet om Afrika skulle foregå og til at definere deres respektive interesser så langt som muligt. Konkurrence blandt europæiske stater om området ved den nedre del af Congofloden blev ført frem til at arrangere en international konference om afrikanske spørg -
Uenighed om de koloniserede områder
I 1890 var der ikke mange områder tilbage at kolonisere, og for at holde på områderne, måtte landene bosætte dem, for at andre ikke skulle kunne gøre krav på dem. Der var ligeledes en voksende griskhed mellem stormagterne. Der var nu kun en lille del af verden tilbage at slås om. Når stormagterne derfor nu ekspanderede, stødte de sammen med andre stormagter, og det medførte voldsomme begivenheder, hvor stormagterne var på randen af krig pga. uenighed om løsningen af kolonistridigheder. -
1. verdenskrig
- Verdenskrig varede fra 1. august 1914, indtil våbenhvilen 11. november 1918. Imperialismen slutter i 1914 lidt før første verdenskrig, På dette tidspunkt dækkede europæerne 84,4 % af landjorden. Det var her man stoppede med at udvide sig yderligere. Man erobrede ikke længere andre lande eller koloniserede andre lande, fordi under krigen handlede det om at trække sig tilbage til hjemlandet, for at beskytte dette.
-
Gandhi starter ulydighedskampagne
Gandhi wikipedia Gandhi startede i 1919 i Indien en ulydighedskampagne og boykot mod den engelske kolonimagt for at opnå selvstyre. Gandhi blev Kongrespartiets leder, men var gentagne gange fængslet af englænderne. Han organiserede mange aktioner baseret på Satyagraha el. "passiv modstand" (ofte betegnet som civil ulydighed). I 1930 ledede han en 400 km lang march til havet for at demonstrere mod regeringens saltmonopol. -
2. Verdenskrig
- Verdenskrig startede den 1. september 1939 og sluttede den 8. maj 1945. Efter 1945 var de førende kolonimagter, England og Frankrig, stærkt svækkede. Svækkelsen af de traditionelle kolonimagter gjorde det svært at modstå de koloniserede landes kamp for at opnå politisk selvstyre og lige rettigheder.
-
Atlanterhavspagten
Atlanterhavspagten wikipedia I korte træk gik den ud på:
USA og Storbritannien stiller ingen territoriale krav
Territoriale justeringer skal tilpasses de involverede folk
Retten til folkenes selvbestemmelse
Sænkning af handelshindringer
Nedrustning efter krigen
Frihed på havene
En organisation af nationer -
FN oprettes
FN wikipedia Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater. Organisationen havde det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå nogensinde igen. Menneskerettighederne er blevet formuleret i FN. -
Indiens uafhængighed
England havde koloniseret Indien indtil 1947. Indien fik sin uafhængighed, og det blev delt i to stater med Indien på den ene side og Pakistan på den anden. Grundet forskellige trosretninger befandt nogle dele af befolkningen sig i den forkerte stat. Det medførte en udvandring fra både Indien og Pakistan, som resulterede i drab. Pakistan blev delt i øst og vest, hvor den østlige del senere blev til en selvstændig stat, Bangladesh. Begge lande har op til flere gange været i krig over Kashmir. -
Gandhis død
Gandhi blev skudt af en modstander, der var imod forsoning med muslimer. -
Menneskerettighederne
Den 10. december 1948 vedtog FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Det blev erklæret at hvert enkelt menneske har rettigheder. Efter dette skete der oprør i de koloniserede lande - de ville også have del i menneskerettighederne. -
Frankrig taber indokinakrigene
Indokina samt krigene Frankrig taber indokinakrigene og mister derfor nogle af deres sidste tilbageværende kolonier. Det var utrolig svært for Frankrig at føre krig både pga økonomiske årsager (langt fra landet samt våben osv), miljø, terræn og krigsførelsen. -
Befrielsens årti i det sydlige Afrika
Her blev selvstændigheden først opnået efter en langvarig befrielseskamp. Portugal var for fattigt og svagt til at kunne håbe på fortsat dominans , og først efter ti års revolutionær befrielseskamp - og politiske ændringer i Portugal i 1974 - opnåede Angola, Moçambique og Guinea-Bissau selvstændighed. -
Zimbabwe bliver selvstændigt og slutningen på afkoloniseringen
Befolkningen i Zimbabwe (Rhodesia) erklærede uafhængighed fra Storbritanien i 1965, uden at blive anerkendt af nogen anden stat. Både der og i Namibia, var en befrielseskamp derfor nødvendig. Zimbabwe blev således først frit og opnåede sort flertalsstyre i 1980.
Stort set hele verden var blevet afkoloniseret på dette tidspunkt.
