-
2. verdenskrig slutter
Hiroshima og Nagasaki bliver atombombet af USA. -
Oprettelsen af FN
FN blev grundlagt kort efter Anden Verdenskrigs afslutning, den 24. oktober 1945, af 51 medlemslande - heriblandt Danmark - med det formål at sikre verden mod endnu en verdenskrig og skabe et forum for dialog mellem verdens lande. -
Jagten på de røde
I Hollywood bliver 10 prominente filmfolk anklaget for at sprede kommunistisk propaganda gennem deres produktioner. Anklagerne, der lægger filmfolkenens karrierer i ruiner, er startskuddet til en heftig klapjagt på kommunister, som eskalerer, da senator Joseph McCarthy går ind i kampen mod “de røde” i USA. Landet skal finkæmmes for venstreorienterede. Ingen kan vide sig sikker. Tusindvis af formodede kommunister bliver fyret fra deres job, og mindst 150 ryger i fængsel. (På engelsk: Red Scare) -
Trumandoktrinen
Den 12. marts 1947 holder Harry S. Truman en tale til USAs Kongres. Talen henvendte sig både til kongressen, men også til resten af verdenen. Den del af talen som henvender sig til kongressen, handler om at overbevise kongressen om nødvendigheden for at bidrage økonomisk, politisk militært i lande som var i fare for at blive kommunistiske. På billedet ses Harry S. Truman. -
Sovjetunionen afviser Marshallhjælpen
I en tale den 5. juni 1947 ved Harvard University, tilbød George Marshall hele Europa, dvs. inklusiv Sovjetunionen, økonomisk bistand til genopbygningen efter Anden Verdenskrig. (Forudsætningen for bistanden var, at de europæiske lande ved fælles hjælp lagde en plan for den økonomiske genopbygning. På billedet ses George Marshall. -
Kina bliver kommunistisk
Gennem flere årtier i starten af 1900-tallet herskede der borgerkrig i Kina. Borgerkrigen var en konflikt mellem det kinesiske nationalparti (Koumintang) og det kinesiske kommunistparti. Konflikten sluttede i 1949 med et uofficielt ophør af fjendtlighederne, da kommunisterne havde opnået kontrol over hovedlandet Kina, og nationalisterne havde kontrol over øerne Taiwan, Penghu og flere fuji'anske øer. På billedet ses kommunistpartiets logo. (Hammer og sejl - anvendt på Sovjetunionens flag). -
Sovjetunionens første atomprøvesprængning
Den 29. august 1949 sprængte Sovjetunionen dets første atombombe. -
Krig i Korea
Den kolde krig bliver varm, da nordkoreanske soldater krydser den 38. nordlige breddegrad, som udgør grænsen til Sydkorea, og invaderer nabolandet. Både Nordkoreas kommunistiske leder, Kim Il-Sung, og Sydkoreas amerikansk støttede præsident, Syngman Rhee, har ambitioner om at overtage herredømmet over Koreahalvøen. Men ingen er stærke nok til at erobre hele territoriet. På hver sin side af frontlinjen blander FN og Kina sig i krigen, som hærger landet. Slutter i 1953. -
Vietnamkrigen
Da kommunistiske guerillasoldater gør oprør mod styret i Sydvietnam, går USA ind i kampen. Uden nogen overordnet strategi jagter amerikanske soldater oprørsbevægelsen Viet Cong i den ukendte jungle. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden. Vietnamkrigen sluttede endeligt 30. april 1975 med Saigons fald, som var den nordvietnamesiske hærs erobring af Sydvietnams hovedstad Saigon. -
Første mand i rummet
Jurij Aleksejevitj Gagarin, russisk kosmonaut, som var den første mand i rummet i 1961. Fun fact: Kendt for sit citat: Jeg ser ingen Gud heroppe. -
Invasionen i svinebugten
I spidsen for sin oprørshær har den revolutionære Fidel Castro (formand for kommunistpartiet) i 1959 væltet den amerikansk støttede diktator på Cuba, Batista, og omdannet øen til en socialistisk stat. CIA begynder forberedelserne til en invasion af øen. Den 17. april sættes 1.500 eksilcubanere (John F. Kennedys krav) i land ved Svinebugten for at starte en kontrarevolution. Men allerede inden tre døgn må de kapitulere. Invasionen bliver det endelige brud mellem USA og Cuba. -
Den kolde krig intensiveres
Vestberlin, er en torn i øjet på Sovjetunionens leder, Nikita Khrusjtjov. Den 4. juni sender han et ultimatum til USA’s præsident, John F. Kennedy: Alt militær skal trækkes ud af Vestberlin – ellers vil han blokere byens indfaldsruter totalt. Men præsidenten lader sig ikke kyse. Derfor laver Warszawapagtens lande en militærøvelse der forbereder atomkrig (Operation Buria). Planen forbliver dog på tegnebrættet. Billedet viser Nikita Khrusjtjov sammen Fidel Castro. -
Berlinmuren bygges
Fattigdom i det sovjetisk besatte DDR får over halvanden million østtyskere til at tage flugten til Vesten. D. 13 august trækker politifolk det første pigtrådshegn gennem Berlins gader. Snart ruller hundredvis af kampvogne ind for at omringe den delte hovedstad. Gennem de næste tre år skyder en 15 kilometer lang mur op, og 130 kilometer trådhegn med 165 vagttårne inddæmmer Vestberlin. På billedes ses soldaten Hans Conrad Schumann, der hopper over hegnet til Vestberlin. -
Tæt på atomkrig
Amerikanske spionfly har taget luftfotografier af atommissilanlæg på Cuba kun godt 150 kilometer fra den amerikanske kyst. USA er derfor pludselig inden for rækkevidde af kommunistiske atomvåben. Manden bag atomanlæggene er den sovjetiske leder, Nikita Khrusjtjov, der har forsøgt at holde baserne på Cuba hemmelige. Mens han desperat forsøger at indlede forhandlinger med USA, nærmer amerikanske krigsskibe og militærfly sig tropeøen. En atomkrig truer med at bryde ud. -
Første mand på månen
"One small step for man, one giant leap for mankind." - Niel Armstrong 21. juli 1969, da han 03.56 dansk tid stiger ud af månelandingsfartøjet "Ørnen" og sætter fod på Månens overflade som det første menneske. -
SALT I (Strategic Arms Limitations Talks) underskrives
Efter næsten tre årtiers våbenkapløb mellem USA og Sovjetunionen bugner begge supermagters lagre med atomvåben. Begge har nok til at udslette den halve verden. Den sprængfarlige situation bekymrer de to blokkes ledere, som indser, at kapløbet må stoppe nu. De indleder forhandlinger om nedrustning. I 1972 mødes USA’s præsident, Richard Nixon, og Sovjetunionens leder, Leonid Brezjnev, i Moskva for at underskrive SALT-aftalen der begrænser landenes mængde af atomvåben, bombefly og ubåde. -
SALT II
SALT II-aftalen blev underskrevet i 1979 af USA og Sovjetunionen, men blev aldrig ratificeret, da det amerikanske senat ikke ville støtte den. Den var dog alligevel i kraft, da den aldrig officielt blev forkastet. Den 31. maj 1982 erklærede præsident Ronald Reagan, at man så vidt muligt ville forsøge at overholde bestemmelserne i aftalen. Sovjetunionen gjorde det samme. På billedet ses præsident Jimmy Carter og generalsekræter Leonid Brezjnev underskrive SALT II. -
Berlinmurens fald
Berlinmuren faldt endeligt om natten mellem torsdag 9. november og fredag 10. november 1989. Årsagerne til murens fald var det stærke pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed og den øgede republikflugt fra DDR til Vesttyskland. Murens fald blev udløst gennem en pressekonference med Günter Schabowski, som oplæste ved slutningen af pressekonferencen ca. kl. 18.57 en ministerrådsbeslutning om et nyt rejsereglement. Det viste sig imidlertid senere, at beslutningen formelt ikke var vedtaget. -
Sovjetunionens fald
Augustkuppet (19. august - 21. august 1991), var et kupforsøg mod Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov begået af medlemmer af den sovjetiske regering. Statskuppets leder var en række yderligtgående medlemmer af Kommunistpartiet, som følte at Gorbatjov's reformprogram var gået for vidt. Selvom kuppet blev og fiasko og Gorbatjov kom tilbage til magten, havde det stadig betydning for Sovjetunionens fald, som fandt sted da Gorbatjov afgik som præsident d. 25 december samme år.
