Kronologi-forløbet

By mgvghf
  • Period: 1700 BCE to 500 BCE

    Bronzealder i Danmark

  • Period: 750 BCE to 529

    Antikken

  • Period: 750 BCE to 338 BCE

    Den klassiske tid

    Hellas bestod af en række forskellige bystater, hvor Athen og Sparta var to af de vigtigste. Athen og Sparta lå ofte i krig med hinanden og havde vidt forskellige styreformer: Athen var demokratisk. Sparta var militaristisk oligarki
  • Period: 509 BCE to 476

    Romerriget

    Rom startede som republik, hvor magten var fordelt. I 88 fvt. bryder republikken sammen og erstattes af et kejserdømme fra ca. 31 fvt.
  • Period: 509 BCE to 88 BCE

    Den romerske republik

  • Period: 500 BCE to 1536

    Tema 2: Middelalderens magisk-religiøse verdenssyn

    Mennesket i middelalderen havde hvad man kan kalde et magisk-religiøst verdenssyn, der betød, at Gud, djævlen og helgener blev brugt som forklaringsmodel. F.eks. blev Pesten forklaret som Guds straf, korstogene blev opfattet som en mulighed for at få syndforladelse og at helgener og der relikvier mentes at kunne fudføre mirakler.
    Kirken store økonomiske og mentale magt i middelalderen kan konkret ses ved, at der i Viborg var ca. 18 kirker til ca. 3000 indbyggere.
  • Period: 500 BCE to 750

    Dansk jernalder

  • Period: 338 BCE to 31 BCE

    Den hellenistiske tid

    Den græske kultur bliver spredt fra Hellas til til hele den østlige del af Middelhavsområdet
  • 88 BCE

    Den romerske republik bryder sammen

  • Period: 88 BCE to 31 BCE

    Borgerkrige i romerriget

  • 31 BCE

    Augustus besejrer Antinius og Kleopatra og den hellenistiske periode opfører

  • Period: 31 BCE to 476

    Det romerske kejserdømme

  • 476

    Byen Rom erobres af barbarer

  • Period: 500 to 1050

    Tidlig middelalder (500-1050)

  • Period: 500 to 1450

    Europæisk middelalder 500-1450

    I middelalderen spillede kristendommen og den katolske kirke en helt central rolle - både økonomisk, politisk og ikke mindst mentalt. Kirken var afgørende for om det enkelte menneske kunne blive frelst og komme i himlen
  • Period: 622 to 750

    Islams ekspansion (622-750)

    I årene efter islams opståen spredte islam og muslimerne sig over store områder i mellemøsten, nordafrika og det sydvestlige Europa
  • Period: 750 to

    Tema 3: Danmark blive til Danmark

  • Period: 750 to 1050

    Vikingetid (Danmark)

    I vikingetiden udnyttede vikingerne fra Norden deres overlegne skibsteknologi til at handle og hærge i hele Europa. Vikingetogterne udviklede sig i slutningen af perioden til erobringstogter og etableringen af egentlige kolonier i resten af Europa
  • 980

    Jellingestenen = Danmarks dåbsattest

    På Jellingestenen påstår Harald Blåtand at have samlet Danmark (og Norge) under sig og indført kristendommen i Danmark
  • Period: 1050 to 1300

    Højmiddelalder (1050-1300)

  • 1095

    Pave Urban II's tale starter korstogsbevægelsen (1095)

  • Period: 1096 to 1254

    Korstogene (1096-1254)

    Som en reaktion på islams ekspansion især i det hellige land indledte paven i Rom en periode med 7 korstog fra Europa til Mellemøsten. Alle korstog havde det formål at befri Jerusalem fra muslimerne, men de varrige resultater af korstogene var begrænsede
  • Period: 1300 to 1450

    Senmiddelalder (1300-1450)

  • 1348

    Den sorte død (1348-1350)

    Op mod 1/3 af befolkningen døde under pesten, men sygdommen løst flere af problemerne i middelalder samfundet.
  • Period: 1400 to

    Renæssancen (1400-1600)

    Idealet i renæssancen var en genfødsel af antikkens kunst og videnssyn. Centralt står, at videnskabsmænd, filosoffer og kunstnere ikke længere ukritisk ville godtage Kirkens autoritet. Galilei Galileo er et eksempel på en videnskabsmand, hvis teorier kom i konflikt med den katolske kirkes verdensopfattelse
  • Period: 1400 to

    AT3: Renæssancen (1400-1600)

    I renæssancen stødte den katolske kirke sammen med den nye naturvidenskab. F.eks. truede kirken med at dømme Galilei Gallilo som kætter, hvis han ikke tilbagetrak sin videnskabelige teori om, at solen (og ikke jorden) var centrum i universet. Den katolske kirke mente, at en sådan teori stred mod, hvad der stod i biblen - og kirken opfattede biblens ord som den eneste korrekte beskrivelse af verdens sammenhænge
  • 1453

    Konstantinoples fald (1453)

    Med Konstantinoples fald faldt den sidste (kristne) rest af Romerriget sammen og blev erobret af de muslimske tyrkere
  • 1453

    Konstantinopels fald

    De muslimske tyrkere erobrer konstantinopel og sætter dermed et punktum for den sidste rest af det kristne østromerske rige
  • 1492

    Columbus opdager Amerika

    Med Columbus' ekspedition til Amerika igangsættes en proces, der ender med at gøre de amerikanske kontinenter til europæiske kolonier. Især europæernes sygdomme svækker den oprindelige befolkning i Amerika
  • Period: 1492 to 1521

    De store europæiske opdagelser

    I en række ekspeditioner "opdagede" europæerne resten af verden. årsagerne til opdagelserne var mange, men især handelsmuligheder, territorial ekspansion og muligheden for at sprede kristendommen spillede vigtige roller. De europæiske opdagelser gav anledning til mange kulturmøder og -konflikter.
  • 1517

    Martin Luther starter reformationen

    Ved at slå sin kritik af den katolske kirke (bl.a. kritik af afladshandlen) igangsætter Martin Luther reformationen
  • 1536

    Reformationen i Danmark

    Med reformationen i Danmark overtager den dasnke konge kirkens jordbesiddelser og styrker sin mangt
  • Period: to

    Oplysningstiden og enevælde (1600-1750)

    I oplysningstiden bevægede man sig endegyldigt væk fra det menneskesyn, der havde sit udspring i religionen og menneskets rolle som underordnet led i den universelle kristne kirke. Videnskabsmændene udviklede i oplysningstiden den moderne videnskabelige metode
  • Period: to

    30 årskrigen (1618-1648)

    Med reformationen blev Europa delt i 2 konkurrerende kriker: Den katolske kirke og den protestantiske. Denne konflikt resulterede i 100-årig periode med en lang række krige - herunder 30 årskrigen 1618-1648. Med slutningen på 30 årskrigen blev de religiøse grænser i Europa lagt fast: Protestantisme i nordvest Europa og katolicisme i central- og syd Europa

  • Den katolske krike dømmer Galilei for kætteri (1633)

  • Enevælden indføres i Danmark med vedtagelsen af Kongeloven

  • Den store Encyklopædi udgives i frankring

    Encyklopædien var et projekt i oplysningstiden, der kombinerede fornuft og viden. Målet var at samle al kendt viden i et værk.
  • Period: to

    1776-1783: Den amerikanske uafhængighedskrig

  • Period: to

    1776-2016. Tema 4: USA - mellem isolationisme og aktivisme

    Fra Monroe-doktrienen i 1823 og frem til udbruddet af den kolde krig i 1947 forsøgte USA at føre en isolationistisk udenrigspolitik - dog blev USA nødt til at gå ind i både WW1 og WW2. Under den kolde krig og efter murens fald har USA langt henad vejen opgivet den isolationistiske udenrigspolitik til fordel for en aktivistisk udenrigspolitik. Trump lovede i valgkampen 2016 at vende tilbage til en isolationistisk "America Forst"-politik

  • Den amerikanske uafhængighedserklæring

    Udover at erklære USA uafhængigt af England indeholdte den amerikasnke uafhængighedserklæring også nogle af oplysningstidens tanker om menneskets umistelige rettigheder
  • Period: to

    1780-1850: Industrialiseringen i Europa

  • Stavnsbåndet ophæves i Danmark

  • Stormen på Bastillien starter den franske revolution

    Udover at være et oprør mod den enevældige franske konge, indeholdte den franske revolution også nogle af oplysningstidens tanker om menneskets umistelige rettigheder

  • Napoleon overtager magten i Frankrig

  • Skolegang for alle i Danmark

    Indførelsen af skolegang til alle i Danmark var i overensstemmelse med oplysningtidens tanker

  • Napoleon lider det afgørende nederlag ved Waterloo

  • Monroe-doktrinen

    Med Monroe-doktrinen indfører USA det princip, at USA ikke blander sig i europæiske forhold mod, at de europæiske magter ikke blander sig i forholdene på den vestlige halvkugle

  • Enevælden afskaffes i Danmark

  • Marx udgiver "det kommunistiske manifest"

    Med denne udgivelse er der opstået en ny ideologi: Socialismen. Denne ideologi skal først og fremmest ses som en reaktion på industrialiseringen og forholdene for arbejderne i de nye fabrikker i industribyerne

  • Demokratiet indføres i Danmark med vedtagelsen af grundloven af 1849

    Stemmeretten var begrænset til ca.14% af befolkningen - fruentimmere, fallenter, fattige, fjolser, fremmede og folkehold fik ikke stemmeret
  • Period: to

    1849-1953: Tema 6. Dansk demokrati

    Vejen frem mod egentlig demokrati i Danmark har været lang og der har også været tilbageskridt i processen. I 1849 får ca. 14% af befolkningen stemmeret. I 1866 overtager kongen og de rige kontrollen med Landstinget og kan dermed bremse lovforslag fra Folketinget. I 1901 indføres efter en lang og opslidende kamp det parlamentariske princip i Danmar, der slår fast, at det ikke er kongen, men et flertal i Folketinget, der udpeger statsministeren.I 1915 får kvinder og Folkehold stemmeret
  • Period: to

    1861-1865: Den amerikanske borgerkrig

    I forbindelse med borgerkrigen frigiver Lincoln 1/1 1865 slaverne i USA

  • Danmark taber krigen til Preussen og må afgive Slesig-Holsten til det tyske rige

  • Revision af Grundloven

    Ved revisionen af grundloven fik kongen og de velstillede mere magt over det folkevalgte Folketing - Kongen og de velstillede kontrollerede Landstinget og kunne derfor stoppe lovgivningen fra Folketinget

  • Marx udgiver sit hovedværk "Kapitalen"

  • Period: to

    1870-1914: Imperialismen

    I denne periode lykkes det for europæerne, amerikanerne og japanerne at underlægge sig stort set hele Asien, Afrika og Latinamerika.
    De imperialistiske magter var både ude efter råvarer og afsætningsmarkeder for deres industriprodukter. Kampen om kolonier var desuden et led i magtkampen mellem de imperialistiske magter

  • Tyskland bliver samlet til ét rige

  • Systemskiftet

    Efter en lang forfatningskamp mellem Højre og Venstre blev det paralamentariske princip indført i 1901 og Venstre fik for første gang regeringsmagten

  • Udbruddet af WW!

    Tyskland og Østrig-Ungarn går i krig med Frankrig, Rusland og England

  • Kvinder i danmark får stemmeret

  • Kommunistisk revolution i Rusland

    Lenin erobrer magten i Rusland, hvorved det kommunistiske parti får kontrollen. Partiet beholder magten helt frem til 1989

  • USA træder ind i WW1

    USA holder sig ud af WW1 de første par år (jf. Monroe-doktrinen og tendensen til isolationistisk udenrigspolitik), men træder alligevel ind i krigen i 1917 - bl.a. fordi Tyskland har planer om at alliere sig med Mexico for at angribe USA fra syd.

  • WW1 slutter

    Tyskland overgiver sig i november 1918 og dermed slutter den meget blodige WW1. Fredsslutningen betød store ændringer af det politiske Europakort

  • Folkeforbundet

    Folkeforbundet var et forsøg på at skabe en fredsbevarende organisation efter WW1 med alle verdens lande som medlemmer. Folkeforbundet kommer dog aldrig til at fungere - bl.a. fordi den amerikanske kongres forhindrer, at USA kan blive medlem. Kongressen ønsekede fortsat at føre isolationistisk udenrigspolitik.

  • Versailles-traktaten

    Fredstraktaten efter WW1 pålægger Tyskland store krigsskadeserstatninger, teritoriale afståelser samt begrænsninger på militæret - primært fordi Frankrig ville forhindre at Tyskland nogensinde ville blive en trussel igen. Versailles-traktaten har i eftertiden fået en del af skylden for, at Hitler kom til magten i Tyskland, fordi traktaten bidrog til en alvorlig økonomisk og sociale krise i Tyskland.

  • Genforeingen

    Efter Tysklands nederlag fik Danmark mulighed for få en del af Slesvig tilbage. Slesvig blev delt i en dansk og en tysk dele som følge af en national folkeafstemning i området.

  • Påskekrisen

    I 1920 afskediger kongen i strid med det parlamentariske princip den danske statsminister. Efter store folkelige protester opgiver kongen

  • Børskrakket på Wall Street

    Et fald af værdien af de amerikanske aktier starter en verdensomspændende økonomisk krise, der ramte alle kapitalistiske lande (men ikke det planøkonomiske USSR) i form af negativ økonomisk vækst, stigende arbejdsløshed og der affølgende sociale problemer. I tyskland reagerede vælgerne ved at stemme på Hitlers nazistparti i 1933

  • Hitler overtager magten

    Efter et demokratisk valg i Tyskland bliver nazistpartiet det største parti og Hitler bliver bedt om at danne regering - and the rest is history, som man siger

  • Steinckes Socialreform

    For at hjælpe på den sociale nød som følge af den økonomiske krise (og for at undgå, at vælgerne stemmer på ekstremistiske partier som i Tyskland) indgår de ledende danske partier et kompromis i statsminister Staunings hjem på Kanslergade. Kompromisset går bl.a. ud på at bekæmpe den sociale nød som følge af den høje arbejdsløshed.

  • Tyskland angriber Polen

    Ved Tysklands angreb på Polen starter WW2 fordi England og Frankrig har lovet at komme Polen til hjælp i tilfælde af tysk angreb

  • Tyskalnd angriber USSR

    På trods af en ikke-angrebspagt mellem Tyskland og USSR gennemfører Tyskland et overraskelsesangreb mod USSR og indleder dermed en to-frontskrig, da Tyskland ikke havde lykkedes med at nedkæmpe England mod vest

  • USA træder ind i WW2

    Pga. USA's isolationistiske udenrigspolitik holder USA sig ude af WW2 indtil Japan (som var allieret med Tyskland) gennemfører et overraskelsesangreb på den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbour. USA indtræden i krigen bliver afgørende for krigens udfald i både Europa og Asien/Stillehavet

  • WW2 slutter

    Tyskalnd overgiver sig til de allierede i foråret 1945. Japan overgiver sig til USA efter USA kaster 2 atombomber over Japan i august 1945

  • Indien bliver selvstændig

    Indiens selvstændighed fra Storbritannien bliver første skridt i en proces, hvor stort set alle tidligere kolonier løseriver sig fra de europæiske kolonimagter

  • FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder

    I lyset af den netop overståede verdenskrig - og især i lyset af nazisterne jødeforfølgelser - vedtager FN Verdenseerklæringen om Menneskerettigheder.

  • NATO oprettes

    USA samler den vestlige, kapitalistiske verden i et forsvarsforbund, hvor det centrale princip er, at USA vil komme de andre NATO-lande til undsætning, hvis de skulle blive angrebet. NATO er rettet mod USSR/kommunismen. USA afviger dermed fra den isolationistiske udenrigspolitik

  • USSR udvikler atomvåben

    USSR udvikler som det andet land i verden atomvåben. USA har dermed ikke længere monopol på atomvåben. Atomvåben kommer til at spille en helt central rolle i den kolde krig som afskrækkelsesmiddel, jf. MAD-tankegangen

  • Kina bliver kommunistisk

    Mao vinder borgerkrigen i Kina og indleder dermed det kommunistiske herredømme i Kina. Med kommunismens magtovertagelse starter det moderne Kina, hvor landet ryster sig fri af de sidste ca. 100 år vestlig indflydelse i Kina

  • Warszawa-pagten oprettes

    Som et modsvar til NATO oprette USSR Warszawa-pagten, hvis grundlæggende princip er, at USSR vil hjælpe det kommnistiske Østeuropa i tilfælde af krig med Vesten. Pagten bliver dog også USSRs redskab til at forhindre, at de kommunsitiske partier i Østeuropa mister magten

  • Ny grundlov

    Med grundlovsrevisionen blev det parlamentariske princip skrevet ind i den danske grundlov

  • EF oprette

    For at forebygge fremtidige krige i Europa beslutter Tyskland, Frankrig, Italien, Luxemborg, Belgien og Holland sig for at skabe et økonomisk samarbejde

  • Berlinmuren opføres

    For at forhindre yderligere flugt fra det kommunistiske Østberlin til det kapitalistiske Vestberlin opfører Østtyskland med støtte fra USSR Berlinmuren.

  • Cuba-krisen

    Da USA opdager, at USSR er ved at opstille atommissiler på Cuba, der kan nå USA på ganske få minutter, indleder USA omfattende overvejelser om, hvordan denne kraftige forrykning af magtbalancen kan forhindres. I 13 nervepirrende døgn balancerer verden på randen af en atomkrig. Det lykkes at få USSR til at trække sine missiler tilbage fra Cuba mod at USA fjerne deres missiler i Tyrkiet

  • Danmark optages i EU

    Danmark optages i EU sammen med Storbritannien. Dermed deltager Danmark i et frihandelsområde sammen med vores to største samhandelspartnere: Tyskland og England

  • Oliekrisen

    Voldsomt stigende oliepriser sætter gang i en periode med økonomisk lavkonjunktur i hele den kapitalistiske verden

  • Vietnam-krigen slutter

    Efter mere end 20 års kamp mod kommunismen i Vietnam trækker USA sig ud og Vietnam samles under kommunistisk ledelse

  • Berlinmurens fald

    Imodsætning til tidligere griber USSR ikke ind, da et folkeligt oprør i Østeuropa kræver et opgør med kommunismen. Det lykkes for østtyskerne at gennemføre et oprør, der ender med regimets fald

  • EF bliver til EU

    De Europæiske Fællesskaber (EF) omdannes til Den Europæiske Union

  • Terrorangreb på USA

    For kun anden gang i USA's historie angribes amerikanerne på eget territorium. USA reagerer ved at indlede krigen i Afghanistan og senere krigen i Irak for at fange og straffe de skyldige. USA afviger dermed endnu en gang fra den isolationistiske udenrigspolitik

  • USA angriber Irak

    USA indleder en krig mod Irak uden FN-mandat

  • EU udvides med 10 lande

    EU optager en række tidligere kommunistiske stater i Øst-og Centraleuropa. Udvidelsen blev set som en symbolsk samling af Europa efter den kolde krigs opdeling.