-
Afkoloniseringen
Sejrsherrene efter de to verdenskrige var så svækkede, at de skulle overveje hvorvidt deres kolonier var det hele værd for dem, eller om de blev for dyre. Afkoloniseringen førte til, at der blev så mange nye stater i verden, at FNs medlemstal steg fra 51 i 1945 til 159 i 1985. -
Atlantpagten
12 medlemslande underskrev denne dag Atlantpagten, heriblandt de tidligere medlemslande af Vestunionen samt Canada, Portugal, Italien, Danmark, Norge og Island. Atlantpagten tydeliggjorde og fuldente opdelingen af Europa mellem de fjendtlige magtblokke (Øst/vest). Fra da af var Europa opdelt på alle niveauer (Militært, ideologisk, politisk, økonomisk). -
Period: to
Den Kolde Krig
-
Oprettelsen af BRD
I starten af maj 1949 ophævede Sovjetunionen berlinerblokaden, dog uden at have nået sit mål, hvilket førte til oprettelsen af Forbundsrepublikken Tyskland (BRD). Allerede dagen efter ophævelsen af berlinerblokaden godkendte de vestelige magter en ny vesttysk grundlov. -
Oprettelsen af DDR
Sovjetunionens oprettelse af Den Tyske Demokratiske republik (DDR) var et modtræk til dannelsen af det vesttyske BRD. -
Arbejderstrejke i DDR
Arbejdere i østberlin gik i strejke hvilket udviklede sig til en folkeopstand. Sovjetunionen nedkæmpede opstanden med militær magtanveldelse inkl. massearrestationer og henrettelser ved brug af kampvogne. -
Nikita Khrusjitov
Efter Stalins død bliver Nikita Khrusjitiv generelsekretær for det kommunistiskeparti i Sovjetunionen, hvilket han var fra 1953-1964. Han var frontfiguren for den afstalinisering, der blev brugt som et politisk redskab i Sovjetunionen. Regeringen distancerede sig Stalins metoder ved at formilde fx straffeloven og censuren. -
Lederskift i Polen
Urolighederne i de kommunistiske lande bredte sig til Polen, men situationen blev afviklet ved udskiftelse i partiledelsens top og en lempelse i lovgivning. Herunder var stoppet af kollektivsering af landbruget -
Opstand i Ungarn
Urolighederne fra Polen udbredte sig hurtigt til Ungarn, hvor regering også forsøgte at afvikle situationen ved udskiftelse af partiledelsen. Planen gik dog galt, da den nye partiledelse gik i samarbejder med oppositionsgrupperne og d. 1. november erklærede, at Ungarn meldte sig ud Warsawa-pagten. Dette medførte, at Sovjetetisk invasion af Ungarn d. 4. november, hvor opstanden blev nedkæmpet med militærmagt, herunder massearrestation og drab på flere tusind civile. -
Kollektivt lederskab i Sovjet
Khrusjtjov afsat. Økonomisk og udenrigspolitisk havde han slået fejl (muren), og et kollektivt lederskab med generalsekretær Leonid Brezjnev. Man justerede den måde man førte politikken på, og meldte ud, at man igen var på vej måd et succesfuldt kommunistisk system. -
Det tjekkoslovakiske forår
Alexander Dubcek valgt som partileder for det tjekkoslovakiste kommunistpart, og politikken var på vej et nyt sted hen, hvor grænserne for ytringsfriheden udvidedes, så medierne skreve mere om sandhederne i samfundet. Sovjet ville skabe større censur, men Dubcek afviste det, og Sovjet indvaderede Tjekkoslovakiet. -
Brezjnev-doktrinen
Doktrinen sagde, at socialistiske lande ikke var suveræne - det var derimod fællesskabet af dem, der var suveræne. Altså: Sovjetunionen var suveræn. -
Willy Brandt
Ny tysk regering med Willy Brandt, som blev forbundskansler fra 1969 til 1974. I 1972 gik Vesttyskland med til at indgå en aftale med DDR, hvor de anerkendte eksistensen af to tyske stater. -
Solidaritet
polske skibsværftsarbejdere oprettede den uafhængige fagbevægelse Solidaritet, der hurtigt blev en oppositionsbevægelse på mere end 10 mio. mennesker. Frem til 1981 acceptede den polske regering bevægelsen, men senere blev den forbudt. Solidaritet levede videre under jorden, med støtte fra bl.a. pave Johannes Paul 2. -
Murens fald
Opdelingen mellem øst- og vestberlin, selve berlinmuren, faldt på denne dato.
