Den Europæiske middelalder

Det Byzantiske kejserige

330

Det byzantinske kejserrige, omfattede Grækenland, Lilleasien, Syrien, Palæstina og Ægypten.

Kristendommen bliver den officielle statsreligion i Romeriget

380

Det romerske imperium opløses - Startskuddet på middelalderen

476

Perioden frem til opløsningen af det Vestromerske Rige i 476 var præget af manglende statsadministration, der gjorde det enkelt for germanske tropper at afsætte den sidste romerske kejser. Den eneste institution, der overlevede, var den kristne kirke. De germanske konger vovede ikke at påtage sig kejserværdigheden. De accepterede i stedet den byzantinske kejser som deres overhoved.

Frankerne anerkender kristendommen

500

Frankerne var en samling af germanske stammer, der erobrede store dele af det centrale Vesteuropa. De anerkendte den romerske livsstil og derfor også deres kejser og religion. De anerkendte derfor den byzantiske kejser.

Tidlig middelalder

Period: 500 to 1000

I den tidlige middelalder var byerne sammen med handlen næsten forsvundet, og der herskede en udbredt selvforsyning og naturalieøkonomi koncentreret omkring godset.

Feudalismen

Period: 500 to 1500

Gennem hele middelalderen var Europa præget af samfundstypen: Feudalismen.
Dette opstod da den romerske kejser frem til 476, ville få godsejer til at betale høje skatter, som kunne finansiere hæren. I stedet flyttede godsejerne ud på af byen og bosatte sig ved deres godser. Dette svækkede statsmagten.
Det bærende element i feudalismen var forholdet mellem en lensherre og en vasal. Lensherren ydede beskyttelse, mod at vasallen betalte afgifter i form af afgrøder og arbejde.

Islam grundlægges på den Arabiske halvø - Handel med omverdnen

600

Den arabiske halvø, var ikke en del af romeriget. Tværs igennem den arabiske halvø gik karavaneruter, der var vigtige handelsforbindelser mellem Middelhavsverdenen og Østafrika og Asien. Araberne var således ikke isolerede, men havde gode forbindelser til bl.a. det kristne Mellemøsten.

Krigen mellem perserriget og det byzantiskeriget

Period: 606 to 628

Krigen mellem perserriget og det byzantiskeriget havde slidt begge magter ned og dette udnyttede araberne til deres fordel.

Kalif Umar 1. ibn al-Khattab erobre Jerusalem

638

Frem til 900-tallet kunne kristne pilgrimme frit tage til det hellige land i Palæstina, men efter at selsjukkerne havde taget magten i Jerusalem, ophørte dette.

Tyrkiske slavere bliver til arabiske krigere.

700

I 700-tallet anvendte den Arabiske kalif tyrkiske slavere som krigere. Flere tyrkere blev endda en del af kaliffens personlige livgarde. Tyrkerne var en gruppe af nomadefolk i Centralasien. Dette var altså starten på tyrkernes militære indflydelse

Araberne erobrer Spanien og store dele af det byzantiske rige

711

Fra Islams start i år 600, ekspanderer det Arabiske rige voldsomt. I krige med Byzans underlagde de sig først Syrien, Palæstina og Ægypten. Derefter hele Nordafrika og tilsidst Spanien.
Krigerne var inspirerede af profeten Muhammeds løfter og samtidigt de rigdomme de fik i krigsbytter.
Men der blev samtidig viste man tolerance over for de besejrede folkeslag. Jøder og kristne fik lov til fortsat at praktisere deres religion, og de beholdt deres love.

Paven kroner Paven kroner Karl den Store (742-814) til Kejser

800

At paven vælger at krone Karl den Store, blev mødt af modstand af kejseren i Byzans, der mente at besidde denne titel som arvtager af Det Romerske Imperium. Frankeriget havde sin største udbredelse under Karl den Store.
Samarbejdet med kirken, var for at binde riget sammen. Til gengæld blev Paven af kongen anerkendt som alles kristnes overhoved.

Den arabiske ekspandsition ophører

800

Karl den Stores død = frankeriget deles i 3

843

Kejsermagten blev givet til hans ældste søn, der blev kejser i det, som kom til at hedde Det Tysk-Romerske Rige, og som eksisterede helt frem til begyndelsen af 1800-tallet.
Frankeriget deling skete grundet interne magtkampe og tiden efter var præget af mange krige og diverse invasioner.

Invasioner fra Vikingerne aftager - Stabil periode

900

Midt 900-tallet aftog invasioner fra Vikingerne aftog, presset fra de Muslimske Maurerene der erobrede Spanien i 711 frem til 1614.

Kristendommen omfatter hele Europa - Slut med vikingetiden.

1000

I år 1000 e.Kr er næsten hele Europa kristent. Dette markerer også enden på vikingetiden (800-1050), hvor vikingerne blev omvendt til kristendommen. Det var kongen Harald Blåtand (911-985) der omvendte resten af vikingerne.

Firenze og Venedig bliver til store handelsbyer

1000

De norditalienske byer Venedig og Firenze udviklede sig til centrale byer i den europæiske handel, fordi de sad på den voksende handel med silke og krydderier, der kom med karavanerne og blev udskibet fra havne i Mellemøsten.

Seldsjukkerne (tyrkerne) underlægger sig store områder i mellemøsten

1000

De tyrkiske stammer blev kaldt seldsjukkerne efter den leder, Seldsjuk, der i 900-tallet havde samlet stammerne.

Højmiddelalder

Period: 1000 to 1250

Kristendommen spredes for alvor ud og hele Europa.
Europas befolkning i højmiddelalderen steg fra ca. 35 til 75 millioner, der kom nemlig for alvor gang i landbruget igen efter alle krigene.
Derudover at der kommet godt gang i handlen og byerne i gen

Det store skisma - Brud mellem de to kirker - Ortodoks vs katolsk

1054

Kejserkroningen i 800 understregede den splittelse, der var mellem de to kirkeretninger inden for den kristne kirke: i Øst den ortodokse med patriarken i Konstantinopel og i Vest den katolske med paven i Rom. I 1054 fordømmer de to kirker hinanden. Dette sker ved at patriarken i Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke.

Seldsjukkerne overtager store dele af lilleasien - Giver nyt liv til den islamiske ekspansion

Period: 1070 to 1090

Det byzantiske rige bestod bl.a. af lilleasien (som i dag er den asiatiske del af tyrkiet). I løbet af 20 år fra 1070 overtager seldsjukkerne store dele lilleasien og det byzantiske rige var derfor meget truet.
Seldsjukkerne gav på mange måder nyt liv til den islamiske ekspansion

Pave Urban d. 2 opfordre til korstog for at redde det hellige land fra islam

1095

På et kirkemøde i 1095 i Clermont i det sydlige Frankrig opfordrede han til at sende styrker til det hellige land for at hjælpe Det Byzantinske Rige.
Grundende til dette:
-Deltagende kristne ville i følge paven komme til Paradis (religiøst)
-Generobringen af Byzans, ville gøre at patriarken i Konstantinopel ville underlægge sig Paven i Rom (politisk).

Første korstog finder sted

1096

Ideen var først at det skulle være folk med krigserfaring der drog afsted, men fler bønder stillede frivilligt op. Anført af den franske munk Peter Eremit, der rejste rund i det nordlige Frankrig og Flandern og prædikede korstog, samledes der snart henved 50.000 fattigfolk og bønder, der ville af sted mod Jerusalem. Det store antal kunne komme fra at der var prædiket om at dommedagen snart ville komme og dette var en chance for at rense sine synder.

Korstoget slaget af Selsjukkerne

1096

Da korstoget ankom til Konstantinopel var den Byzantiske kejser chokeret over så mange og deres tilstedeværelse i byen han sendte dem derfor over til tyrkisk-muslimsk teritorium, hvor korstoget blev dræbt af selsjukkerne.

Otte korstog i alt

Period: 1096 to 1270

-Skabte et slags fælleskab, hvor de kristne europæiske lande kunne samles omkring en fælles fjende.
-Plyndringer og myrderier, var noget der kendetegnede alle de kristne korstog. Dette er meget modsat arabernes erobring af store område i år 600 - 800. Hvor der var langt mere respekt for de lande med monoteitiske religioner, som dem selv.

Korsfarerne ankommer og erobrer Jerusalem - stort folkedrab

1099

Korsridderne ankommer til Jerusalem og erobrer Jerusalem efter et kæmpe folkedrab af både jøder og muslimer.
Korsridderne var modsat det første korstog der bestod af bønder, langt mere kampdygtige. Intentionerne for deres deltagelse var ikke kun religiøs, men også økonomisk, ud fra det perspektiv at de deltagende grever, baroner og fremtrædende lensherrer kunne få erhvervet sig mere jord.

Paven i Roms magt var ved sit højeste

1100

Vindmøllen opfindes - vigtige redeskaber for bønderne

1100

I middelalderen levede de fleste af deres afgrøder, det var derfor opfindelser som møllen og ploven der var vigtige for at folk kunne få høstet deres afgrøder og overleve, vinteren.

Italienske købmænd bringer talsystemet til Europa - Araberne meget længere fremme end europæerne

1100

Da araberne erobrede store tidligere græske og persiske områder. Opsamlede den arabisk-muslimske verden mangfoldige kulturelle strømninger og datidens mest fremskredne teknisk-videnskabelige kunnen, fra bl.a. Asien. På områder som astronomi, matematik og medicin var araberne og perserne banebrydende. Vore dages talsystem, arabertal, udvikledes af araberne efter inspiration fra Indien.
Modsat Vesteuropa gennem middelalderen som var markant længere tilbage.

Paven forsøger at samle kristne fyrster i mod den islamiske fremrykning i mellemøsten

1100

Formålet var at generobre Jerusalem. En by der både havde stor betydning for kristne men også for muslimere der mente af profeten og stifteren af Islam Muhammed blev ledt til byen af englen Gabriel.

Skærsilden opfindes af kirken

1200

Gennem middelalderen havde man stor tro på kirken, da de repræsenterede gud. Udover dette frygtede man også dommedagen, men da den ikke kom, opfandt kirken skærsilden for at sikre sig at borgerne stadig betalte til kirken. Man troede i middelalderen meget på renselse og at komme til Paradis

Kong Valdemar Sejrs erobring af Estland - korstog

1219

Kong Valdemars (1170-1241) erobring af Estland var også et korstog. Danskerne blev nemlig ikke nødt til at tage hele vejen til Jerusalem, for at deltage i korstogende. Danskerne forsøgte i stedet af omvende hedninge der boede i den nordlige del af Østersøen.
Erobringen af Estland, siges også at være der hvor Dannebrog faldt ned fra himlen ved sejren.

Paven og den katolske kirkes magt udfordres

1250

-Kritik om at den katolske kirkes rigdom og pengeforbrug.
-Den franske Kong Filip 4 (1268-1314) udfordrede pavens magt og krævede ret til at beskatte kirkens ejendomme

Senmiddelalder

Period: 1250 to 1500

I senmiddelalderen er den katolske kirkes magt på vej tilbage til fordel for en styrket kongemagt.
Byernes vækst, var også med til at ændre det feudalesamfund, da der gennem handlen blev skabt et borgerskab, som tjente penge på den stigende handel med omverdenen.

Kong Filip d.4 flytter paven fra Rom til Avignon, Frankrig.

1305

Den sorte død / Pesten

Period: 1348 to 1351

På blot 3 år, blev 1/3 af befolkningen blev slået ihjel. Sygdommen kom igen med jævne mellemrum de efterfølgende hundrede år.

Udnævning af 2 paver

Period: 1378 to 1417

Pavens og den katolske kirkes magt svækkes, ved at der nu sad to forskellige paver, én i Rom og en anden i den franske by Avignon.

Det Byzantiske riges undergang

1453

Gennem middelalderen var der store stridigheder mellem Kristendommen og Islam. Den byzantinske kejser førte forsvarskrig først mod arabiske og senere tyrkiske muslimer, en forsvarskrig, der endte med kejserrigets undergang i 1453.

Den spanske Reconquista (generobring)

1492

Det lykkedes kristen kongedømmer i Nordspanien at generobre Spanien og trækker araberne helt ud af det spanskerige. Det var dog først i 1492 at den sidste arabiske by Granada faldt.