-
Kongeloven
- kongeloven fra 1665 bestemte samfundsopbygningen i Danmark i landet i kongens hånd
- i kongeloven samles alt magten i landet i kongens hånd
- Med kongeloven indføres den styreform kaldt "enevælden"
- Først med grundloven i 1849 at kongeloven afskaffes og enevældes slutter.
-
Stavnsbåndet
- Bønder var ikke tilladt til at flytte fra dere landby. fra 4 til 36 år
-
Period: to
Orla Lehmann
- Den ledende talsmand for de nationalliberale,
- Gjorde meget for at overbevise bondebefolkningen om, at en fri forfatning også var en forudsætning for gennemførelsen af sociale og økonomiske reformer, som de var interesserede i
-
Statsbankerot og tabene af Norge
-
Period: to
Den danske enevældens sidste år
-
Enevælden nødtvungent fire radgivende stænderforsamlinger:
- to for Kongeriget, en for Slesvig og en for Holsten, men deres magt blev stærkt begrænser.
- . Det forhindrede, at en oppositionsbevægelse dukkede op i Kongeriget, den national liberale bevægelse, hvis mal var en fri forfatning og liberale reformer.
-
Fri forfatning
- udbred der revolution i Frankrig. Revolutionen, som bade arbejdere og borgerskab deltog i, blev en succes. Republikken blev udråbt, og den revolutionære gnist sprang videre til de tyske stater
-
Grundlove etableres
Magtens tredeling: udøvende lovgivende og dømmende -
Kongeloven afskaffes
-
Den slesvigske krig
- Danmark taber krigen med tyskland og mmister slesvig og holsten
- Gransen bliver trukket meget op.
-
1866 grundloven er et demokratisk tilbageskridt fordi.
Demokratisk tilbageskridt fordi:
- De rige i samfundt får ret til at udpege 39 af de 66 medlemmer af landstinget.
- Det betyder at de nye nu har mulighed for at bremse lovsforslag fra Folktinget (hvor bøndrne har et fleretal), idet et loveforslag skal vedtages både i folketinget og landtinget.
- Landstinget bliver derfor med 1866-grundloven de riges mulighed for at bremse bøndernes forslag om at ændre magtfordelingeni DK. -
1866 Grundlovsændring
- Efter slevsvigske i krig.
- Denmark bliver mindre Demokratisk.
- De rige i samfundet kontrollere landstinget.
- De rige var bekymret for atgive magetn til bøndørne. medlemmer af landsttignet:
- 66 mellemer
- Folketingsvalgerne,ved indirekte valg mænd over 30år (14-15): 27
- De meget rige: 27
- Konegn: 12