-
Kongeloven
- Kongeloven fra 1665 bestemte samfundsopbygningen i Danmark fra 1665-1849.
- I kongeloven samles alt magten i landet i kongens hånd -Med kongeloven indføres den styreform kaldt "enevælden"
- Først med grundloven i 1849. at kongeloven afskaffes og enevælden slutter
-
Stavnsbåndet
- bønder var ikke tilladt til at flytte fra deres landsby
- fra 4 til 36 år
-
Period: to
Orla Lehmann
- talsmand for de national liberale
- gjorde meget for at over bevise bondebefolkningen om, at en fri forfatning også var en forudsætning for gennemførelsen af sociale og økonomiske reformer, som de var interesserede i
-
Statsbankerot og taben af Norge
-
Period: to
den danske enevældens sidste år
-
Enevælden indførte fire rådgivende stænderforsamlinger
- To for Kongeriget, en for Slesvig og en for Holsten, men deres magt blev stærkt begrænset.
- oppositionsbevægelse dukkede op i Kongeriget, den nationalliberale bevægelse, hvis mal var en fri forfatning og liberale reformer
-
Fri forfatning
- Valgt en grundlovgivende forsamling, som skulle udarbejde en ny forfatning.
-
Period: to
borger krig i Danmark
- Slesvig og Holsten
- Danmark vinder
-
Grundloven
- magtens tredeling: Udøvende, lovgivende og dømmende
-
Kongeloven afskaffes
-
Den Slesvigske krig
- Danmark taber krigen med Tyskland og mister Slesvig og Holsten
- gransen bliver trukket meget op
-
1866 Grundlov
- Efter Slesvigske krig
- Danmark bliver mindre demokratisk
- De rige var bekymret for at give magten til bønderne
- 66 medlemmer
- folketingsvalgene (14-15%) valgt 27
- De meget rige valgt 27
- Kongen udepegede 12
- De rige i samfundet kontrollerer landstinget