Nordisk sprog

Ændringer i sproget

600

Sidste stavelse faldt bort i mange ord fx "gastir" blev til "gestr" (gæst)

Vikingetiden 800-1050

800

Kendeord kom til + en del almindelige tillægsord.
Dansk og svensk ændrede sig fra norsk og islandsk.
Tvelyde (ei, au, ey) blev til e eller ø/ö på dansk og svensk.

Dansk udskiller sig

1200

Dansk ænder sig fra svensk -> talte mere sjusket.
I stedet for spidse konsonanter (p, t og k) brugte man runde/svækkede (b, d og g).
Flere vokallyde blev svækkede, og langt a blev til å.

Senmiddelalderen 1340-1536

1340

Nedertysk trængte ind i Danmark og Sverige og ændrede sproget.
De fik et stort antal ord, bøjningsformer og for- og bag-stavelser.

Sverige fik en nedertysk konge

1364

Albrekt af Mecklenburg.

Kalmarunionen og Reformationen

1397

Norge, Sverige og Danmark blev forenet i Kalmarunionen (- Sverige i 1523).
Reformationen = særsvensk udvikling, norsk blev udsat for massiv dansk påvirkning.
Islandsk og færøsk mm blev koblet af den udvikling i Skandinavien.
Latin i kirken blev oversat til dansk 1524.

Nysvensk 1541

1541

Strid mellem Danmark - Norge og Sverige.
De beholdte x i stedet for ks

Den fransk bølge 1700

1700

Der kom franske ord fx "butelj"( flaske på svensk) og frikadelle på dansk.
Man har fået ang-endelsen på dansk.
Norsk har endelsen -sjon, hvor man på dansk og fransk bruger -sion eller -tion.

Sprogrensning

1800

Danske sprogfolk kritiserede fremmedordene og skabte afløsningsord for nogle af fremmedordene.
Svenskere gik imod de tyske ord.

Skandinavisterne

1839

Unge især studerende.
Bevægelsen fik stor betydning.
Den skandinaviske møntunion 1873.

Sverige fik et helt standardiseret skriftsprog

1906