-
Period: to
Tusindvis af kvinder mobilserede sig i kampen for stemmeret
De forvandlede kvindevalgretssagen fra et hovedstadsfænomen til en landsdækkende folkelig bevægelse -
Et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder blev fremsat
Lovforslaget blev fremsat af venstrepolitikeren Fredrik Bajer i 1886
I de følgende årtier fremførte Venstre og Socialdemokratiet lovforslaget igen og igen (det blev nemlig vedtaget i Folketinget, men afvist af det Højredominerende Landsting -
Paraplyorganisationen, Landsforbruget for Kvinders Valgret, dannes
Omfattede 160 lokalafdelinger og ca. 12.000 medlemmer -
Kvinderne fik stemmeret og blev valgbare til kommunale råd
Skyld i dette var en omfattende reformperiode -
Kvinderne stod for første gang opført på stemmesedlerne ved kommunalvalg
Det var derfor for første gang til stede ved valgurnerne
Resultat: 127 kvinder blev valgt, 50 % af kvinderne stemte, 76,5 % af mændene stemte -
Grundloven blev indført
Demokratiet blev herved indført
Danmark fik sit første folkevalgte parlament -
Kvinder fik stemmeret og blev valgbare til rigsdagen
Både til Folketingsvalg og Rigsdagsvalg -
Det første Rigsdagsvalg efter grundlovsændringen
41 ud af 402 opstillede folketingskandidater var kvinder
Fire kvinder blev valgt til Folketinget
Fem kvinder blev valgt til Landstinget (Nina Bang var én af disse kvinder) -
Nina Bang blev Danmarks første kvindelige minister - og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering
-
Period: to
Væksten i antallet af folkevalgte kvinder til Folketinget kom for alvor til
Ved valgene i 1970'erne