Kvindelig valgret 1849-1915

Demokratiet bliver indført med Grundloven i DK

Jun 5, 1849

Venstrepolitikeren, Frederik Bajer, fremsatte et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder

1886

Paraplyorganisationen, Landsforbundet for Kvinders Valgret, blev dannet

1907

Kvinderne fik stemmeret og blev valgbare til kommunale råd.

1908

I 1908 skete der et gennembrud. I forbindelse med en omfattende reformperiode i dansk politik fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til kommunale råd.

Kvinderne var for første gang på stemmesedlerne og kunne stemme.

Mar 12, 1909

Ved kommunalvalget 12. marts 1909 stod kvinderne derfor for første gang opført på stemmesedlerne og var til stede ved valgurnerne. Resultatet blev, at 127 kvinder blev valgt, mens stemmeprocenten blandt kvinderne var 50 %. Blandt mændene stemte 76,5 %.

Danske kvinder fik stemmeret

Jun 5, 1915

Grundloven ændret - indebar at kvinder fik ret til at stemme og opstille ved Rigsdagsvalg.

41 ud af 402 opstillede folketingskandidater var kvinder.

1918

Ved det første Rigsdagsvalg efter grundlovsændringen i 1918 var 41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder. Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget.

Nina Bang blev den første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering.

1924

Væksten i antallet af folkevalgte kvinder til Folketinget kom for alvor

1970

Først ved valgene i 1970'erne kom væksten i antallet af folkevalgte kvinder til Folketinget for alvor.

I dag er knap 40% af folketingspolitikere kvinder.

2018