-
Period: 100 to
Færøerne
-
Period: 560 to 567
Sankt Brendan
Ifølge fortællinger, der er blevet fortalt igennem mange generationer, var det den irske munk Sankt Brendan, der i årene 560-67 drog ud for at lede efter det de helliges forjættede land. -
Jan 1, 600
Irske munke opdager en øgruppe de navngiver Færøerne
-
Jan 1, 800
Norske vikinger bosætter sig
-
Period: Jan 1, 800 to Jan 1, 1500
Færøernes socialstruktur
som helhed har haft en socialstruktur bestående af nogle få storbønder, en del odelsbønder (selvejerbønder) samt fæstebønder under kirken, kongemagten og storbønderne -
Period: Jan 1, 800 to Jan 1, 1200
Slaveri
Dertil fandtes en underklasse af jordløse husmænd samt del ufrie trælle. -
Jan 1, 900
Lovgivning
Omkring år 900 samledes færøske storbønder til et lovgivende, dømmende og politisk bestemmende Alting. -
Period: Jan 1, 1152 to Jan 1, 1540
Trondheims bispedømme
Fra 1152 og frem til ca. 1540 var Færøerne et bispedømme under Nidaros, af Norge -
Dec 4, 1300
Befolkningsantal
Ca 4000 i befolkningen -
Jan 1, 1540
Fattigdom
Med Reformationens indførelse ca. 1540 beslaglagde kongemagten kirkens godser, der på det tidspunkt udgjorde knap halvdelen af den anvendelige jord. Kronens jord fæstedes på lempelige vilkår til såkaldte kongsbønder. I kraft af familieovertagelse af fæstet blev der snart tale om en slags arvefæste, og kongsbønderne blev den stabile kerne i socialstrukturen hvilket udgjorde at normalbønderne blev lagt i fattigdom -
Øget støtte hjælper fremgang
Sent i 1800-tallet blev der øget støtte til hjemmestyre- og uafhængighedsbevægelsen, skønt ikke alle var enige. På grund af øget fiskeri voksede økonomien. Færingerne fik adgang til de danske farvande i Nordatlanten. Levestandarden forbedredes som følge, og der var en befolkningstilvækst. -
Færøerne, Grønland og Island under Dansk styre
-
Dansk retsvæsen
Dansk blev indført som hovedsprog, og det færøske sprog blev modarbejdet og gled i baggrunden. -
Færøsk retsvæsen
Lagtinget bliver genindført, hvilket indgød mange et håb om eventuel selvstændighed. -
Period: to
Udvikling i samfundet
Med handelsmonopolet ophævelse i 1856 udviklede færøerne sig fra et bondesamfund til en moderne fiskerination. -
Handelsmonopolet ophævedes
-
Officielt skriftsprog
Færøsk blev et standardiseret skriftsprog i 1890. -
Færøsk hjemmestyre
Lov om Færøernes Hjemmestyre trådte i kraft. -
Selvstændigheden øges
Lagtingets myndighedsområde udvidedes i 1948 under en hjemmestyreordning, der stadig er gældende. -
Hjemmestyre indført
Efter nye forhandlinger i 1948 blev hjemmestyreloven vedtaget, hvorefter Færøerne blev et Selvstyrende Folkesamfund i Det Danske Rige. -
Løsrivelse
Ved lagtingsvalget i 1998 havde det republikanske Tjóðveldisflokkurin markant fremgang, og der blev dannet et Landsstyre, hvis hovedmål var løsrivelse fra Danmark og hurtig oprettelse af en suveræn færøsk republik. -
Selvstyre
Øget selvstyre med selvstyrestyreordningerne, som trådte i kraft i 2005. Med hjemmestyre og senere selvstyreordningerne er der overført kompetence og ansvar til de færøske myndigheder, der således forvalter de samfundsopgaver, som er overtaget fra staten, fastsætter lovgivning for disse områder og har et selvstændigt økonomisk ansvar for opgavernes løsning. Staten yder årligt et generelt økonomisk tilskud til Færøerne -
Makralkrigen
Der opstår mindre krise på grund af fiskekvoter fra EU