Det antikke grækenland

  • 1600 BCE

    Den Mykensek Kultur

    Tidsperiode: Ca. 1600-1100 f.Kr.
    Geografi: Fastlandsgrækenland, primært på Peloponnes-halvøen.
    Hovedsteder: Mykene, Tiryns, Pylos og Theben.
    Arkitektur: Kendetegnet ved store palads komplekser med megaroner (store haller), sikret med massive murværker kendt som kyklopiske mure.
    Økonomi: Baseret på landbrug, handel og håndværk. Mykenske handelsnetværk strakte sig over hele Middelhavet.
    Samfundsstruktur: Hierarkisk samfund med en konge på toppen, efterfulgt af adel, soldater, og bønder.
  • Period: 1150 BCE to 750 BCE

    De mørke århundrede

    Ca. 1150-750 f.Kr. = "de mørke århundreder", nedgangsperiode (magtcentre opløst, mistede skriftsprog + fjernhandel, primitiv bondeøkonomi), senere: teknisk fremskridt med jern, dorerne indvandrer -> fordriver befolkning -> græske bosættelser på øer i Det Ægæiske Hav +på vestkysten af Lilleasien (Tyrkiet), Ionien (midterste del af kysten) -> dynamisk i græsk kulturliv
  • 800 BCE

    Polis opstår

    Ca. 800 f.kr opstår Polis i Ionien
    Polis = oprindeligt "borg", senere gjaldt betegnelsen også byen omkring borgen + byens landområde Som regel omgivet af mur, indre by med agorá og akropólis
    Ofte få hundrede kvadratkilometer, få tusinde borgere
    Borgerfællesskab - staten på nært hold, græsk borger = værdifuld i sin bystat
    Borgere fælles om forfatning
    Religiøs institution, kultfællesskab: rettet mod byens skytsgud + heró (halvgud, der ifølge myten havde grundlagt staten)
  • Period: 799 BCE to 700 BCE

    Det fønikiske alfabet

    700-tal: videreudvikling af det føníkiske alfabet (Føníkerne = grækernes konkurrenter + handelsfolk i Middelhavet), tilføjede vokaler (udtrykke sig entydigt og præcist), let at lære -> menigmand kunne læse og skrive
    Skrivekunst = systematisere og bevare viden
  • Period: 750 BCE to 500 BCE

    Arkaisk tid

    Héroer: fortidsmennesker, udført særlige bedrifter (fx helte fra myterne), dyrket ved sin grav
    Hero-kult: oprindelse i mykensk tid, praktiseret ved store mykenske fyrstegrave, blomstrede i arkaisk tid
  • Period: 500 BCE to 323 BCE

    Klassisk tid

  • Period: 499 BCE to 449 BCE

    Perserkrigene

    Konflikterne begyndte som følge af persisk ekspansion og græske bystaters (Især Athen) støtte til det joniske oprør mod persisk styre i 499 f.Kr.
    Resultater: Perserkrigene sluttede med en græsk sejr, som sikrede græsk uafhængighed og førte til en stigning i Athen som en ledende magt i den græske verden.
    Konsekvenser: Krigene styrkede græsk kultur og identitet og lagde grundlaget for den klassiske græske civilisation. Desuden etablerede de en balance mellem østlige og vestlige civilisationer.
  • Period: 431 BCE to 404

    Den peloponnesiske krig

    Den Peloponnesiske Krig var en omfattende konflikt mellem de to ledende græske bystater, Athen og Sparta, og deres respektive alliancer, som fandt sted fra 431 f.Kr. til 404 f.Kr.
    Konflikten opstod på grund af rivalisering og spændinger mellem Athen, som ledede Deliske Søforbund, og Sparta, som ledede Peloponnesiske Forbund.
    Krigen efterlod Grækenland svækket og splittet. Sparta blev kortvarigt dominerende, men den græske verden blev destabiliseret, hvilket banede vejen for Makedonsk opstigelse
  • 430 BCE

    Kilde: Perikles' gravtale - Nedskrevet af Thukydid, s.71-74

    Vigtigste pointer:
    Ære de faldne: Anerkende døde soldaters offer for bystaten - Vigtigt at hædre dem har ofret sig selv i kamp
    Athens storhed: Athen = Unik - Demokrati, kultur, militær. Byen er en model for andre byer
    Demokrati: Demokrati = magt hos folket, borger har frihed og lighed = Athens styrke
    Kultur: Athen = Centrum for kultur og udd. Athener = åben og tolerant
    Militær: Athen har større intelligens og mod, kæmper for egne værdier
    Evig minde: De døde bliver mindet for evigt, gennem Athen
  • 430 BCE

    Kilde: Athenernes statsforfatning - Den gamle oligark, s. 75-77

    Kritisk tekst mod athens demokrati
    Demokrati = ineffektivt - Styret af fattige
    Magten ligger hos fattige = Dårlig orden og stabilitet
    Demokrati = Gode muligheder -> Fattige. Bekostning af de rige
    Militær: Båret af fattige -> Økonomisk fordel for fattige
    De fattige har ikke kompetencer til at lede landet.
  • 427 BCE

    Kilde: Borgerkrig på Kerkyra - Skrevet af Thukydid, s. 66-68

    Thukydid (460-400, "kildekritikkens fader") = athensk historiker
    Valgt som strateg for Athen, fejler = landsforvisning i 20 år
    Skrev værk om peloponnesisk krig, neutralt i forholdet ml. de to parter, ansvar hos menneskene selv (ikke guder), pessimisme over den menneskelige naturs intellektuelle og moralske mangler
    Voldelige kampe + myrderier, "fædre slog deres egne sønner ihjel", ikke respekt for helligdomme mere, peronlige fjendskaber, grænser / normer nedbrudt, ændre mennesker: forråelse
  • 404 BCE

    Kilde: Oikonomikos s. 43-44

    Xenofon (430-355 f.Kr.) om samfundsforholdene i Sparta, ÆRE VS VANÆRE
    Godt samfund -> gode, stærke mænd / god soldat (ideal), krigerisk samfund, fokus på sport
    Xenofon beundrer i skriftet hvordan Spartanerne udstødes så groft pga. fejhed at man hellere vil dø end opleve det (ønske om ære + frygt for vanære)
    Konsekvens: udstødelse fra fællesskabet, ikke spise sammen, dyrke idræt, undgået på gaderne, ikke blive gift Dato ukendt for udgivelse - Nogen siger 404 f.kr
  • 399 BCE

    Kilde: Sokrates' forsvarstale - Nedskrevet af Platon, s. 57-58

    "Stemme": holdt ham tilbage fra at blande sig i politik
    Mener ikke alle er egnede til statsledelse - kritik af demokratiet
    Stemmen talte kun til ham, insinuere at han har en forbindelse til noget åndeligt som andre ikke har (blasfemi)
    Demokrati: forventning om at en mandlig borger deltager aktivt i politiske forsamlinger (ideal), "idiótes = borgere som ikke er politisk aktive
    Sokrates går IMOD IDEALERNE
    Dømt til døden - senere indrømmet justitsmor
  • Period: 384 BCE to 322 BCE

    Aristoteles - Platons elev

    Skrev statslæren s.22-25 - Et statsteoretisk værk.
    Beskriver poltik - det, der vedrører polis
    Grundlæggende enhed i polis: oikos, den enkelte husholdning (økonomi = "regler for husholdning")
    Oikos bygger på fællesskab ml. mand og kvinde + herre og slave
    Formål med landsby: opfylde behov, som ikke dækkes af oikos, formål med bystat: skabe lykke for mennesket - realisering: bruge fornuft + moral -> retfærdighed = styrende princip i fællesskab
    Staten: kreeret af naturen
  • 330 BCE

    Kilde: Demosthenes' forsvarstale - Tale for kransen, s. 54-56

    Demósthenes = bekranset i 337 for sine bidrag til samfundet/Aischines mener ikke han fortjener det
    Økonomisk forskel, Demosthenes er rig og har lavet liturgier og det har Aischines ikke, da han kommer fra en mindre velhavende familie, har haft slavelignende beskæftigelse (gøre rent, arbejde i mark/plukke frugt, være skuespiller), gjort mange skamfulde ting,
    Aischines: Sympatisør/makedoner-venlig politiker, kritiseret, trussel mod Athen
  • Period: 323 BCE to 32 BCE

    Hellenistisk tid

    Dominerende statsform i hellenistisk tid (323-31) = store kongeriger, polis son institution levede videre, dog beskåret udgave som kommunalt selvstyre
  • 300 BCE

    Kilde: En sag om lovligt manddrab - S. 40-42: Skrevet af restaleskriver Lysias

    Indhold: Eufíletos (athensk borger), anklaget for overlagt mord, forsøgt at argumentere for lovligt drab
    Argumenter for lovligt manddrab: "… led han den skæbne, som loven foreskriver, ved dens slags forbrydelser", forfører = samfundsskadelig, fordærver oikos (kun ægtefødte børn kan arve, få titler, slægtskab) -> hævnet hele samfundet (bruger Drakons drabslove, ikke normal praksis)
    Hvis kendes skyldig -> dødstraf VS. hvis vinder -> lade sig skille (utro kone = vanære for polis, udstødelse)
  • Period: 427 to 347

    Platon

    Elev af Sokrates
    Grundlagde akademiet
    Kendt for sine sokratiske dialoger - Symposion
    Kendt for teori om idelæren
    Udforskede emner som viden, natur og det gode
    Platons tankegang har kæmpe indflydelse på vestlig filosofi og videnskab.
    Platons ideer er videreudviklet af aristoteles