-
476
Det vestromerske rige
I 476 brød det vestromerske rige imidlertid sammen under kulminationen af folke vandringens store kaos. Krigeriske stammekultur fra det germanske nord og det asiatiske øst trængte mod syd og vest i et voldsomt slagsmål om terriorier. Sådan er det historiske Europa også fra begyndelsen sammensat af en mangfoldhed af racer og folkeslag, som op igennem århundrederne har udfoldet sig i en mosaik af forskellige kulturer og historier. -
De to guldhorn
Under de senere kampe mellem jyderne og danerne er de to guldhorn fra Gallehus i Sønderjylland formentlig blevet gravet ned for først at blive fundet langt senere i 1639 og 1734. Sammen med andre kortfattede runeundskrifter udgør indskriften på det korte horn vores allerførste litterære kilder. -
Runesten
De mange runesten, der rejses fa omkring 800 og senere, er et vidnesbyrd om slægtssamfundets dyrkelse af forfædrene og eftermælet. Snoldelevstenen fra Sjælland rummer ikke bare en indskrift, der hævder en slægt og dens position; "Gunvalds sten, søn af Roald, thul i Salløv" (thul: en høvdingepræst), stenen er i forvejen helliggjort med en ældre helleristning, et solhjul, og yderligere er der så siden blevet tilføjet et eller flere hagekors samt et motiv med tre forbundne horn. -
Vikingetiden
Vikingetiden fra 900 til 1050 er den store periode for de danske runesten. Krigersamfundets idealer om troskab mod høvdingen, sammenhold i kampen og tapperhed i eftermælet kommer til udtryk i en kort og fyndig stil, der nok skyldes skriveteknikken, men også fornemmes som en mentalitet. -
De islandske slægtssagaer
I de islandske slægtssagaer kan man læse et historisk gendigtet billde af det gamle vikingesamfund. Sagaerne beretter omde fremtrædende slægters og personligheders skæbne på Island fra indvandringn, landnam, i 900-tallet og frem til tiden efter kristendommens indførelse, omkring 1030. -
De frie storbønders udvandring fra Norge
Vi følger de frie storbønders udvandring fra Norge i konfilkt med den styrkede kongemagt. Vi hører om næste slægtleds etablering på Island, og de konflikter de løber ind i med andre slægter. Konflikterne vokser i omfang og underminerer aftaler og slægtssammenhold. Forfatteren viser klart, hvordan griskhed, beregning, kærlighed, jalousi, troløshed og vold ødelægger slægtssamfundets normer om troskab, ordholdenhed og gæstvenskab. -
Egil Skallagrimsson
Sagaen om Egil Skallagrimsson viser, hvordan digterevnen var en vigtig del af dette handlingsmenneskes psyke, ikke bare på det ydre præsentationsplan - men også på det indre. KVadene bliver et middel til at formulere sig ud af konflikter og depressioner fx ved sønnens død.