-
750 BCE
Kolonitiden fra f.Kr. 750 til f.Kr. 550
I årerne f.Kr. 750 til f.Kr. 550 rejste mange grækere i organiserede grupper af sted fra de enkelte bystater og grundlagde kolonier især ved Sortehavet (Syditalien og på Sicilien).
- Bedre korndykning, bedre økonomi (solgte billigere til moderbyen)
- Dårligt i moderbyen (bønder forlader, godsejere tager jord til vin og oliven)
- Bønder bliver søfolk, håndværkere (økonomisk magt til borgerne/politiskmagt godsejere=starter politisk kamp=demokratisk styreform -
750 BCE
Guderne til beslutning
- Stor beslutning=søgte gudernes bistand. (bud til oraklet i Delfi-guden Apollon) God betaling-gode råd-antydede hvad gudernes mening var.
-
750 BCE
Polis/Oldgræske bystat -ca. 750 f.Kr.-550 e.Kr.
- Polis betyder "by" og "stat".
- 1. Ordets reference: En oldgræsk by kaldtes polis brugtes næsten altid om en lille stat, der havde en by som sit politiske centrum.
- I arkaiske kilder betyder polis undertiden 'borg' eller 'højborg'.
- En polis var en stærkt institutionaliseret og centraliseret mikrostat bestående af én by
- Befolkningen var delt i tre "stænder": borgere (politai), frie fremmede (ofte kaldt metoikoi) og slaver.
-
510 BCE
Athens politiske udvikling (f.Kr. 510)
I år 510 fordrev athenerne den sidste tyran, og udviklede sig til et folkestyre (demokrati).
- Suveræniteten (øverste myndighed)=hos folket (vedtog love, valgte statens embedsmænd). Embeder som hærfører og skatmester blev valgt af kvalifikationer.
- Brugte direkte demokrati (debat, afstemning)- stemmeberettigede (frie borgerlige mænd) kunne møde op på folkeforsamlingen/Pnyx (5-10.000 mennesker)
- Råd på 500 mand, hvoraf 50 hver måned udgjorde et forretningsforslag fx. Perikles -
500 BCE
Starten på Perserkrigene f.Kr. 500
- Perseriget havde et stort kongerige i Asien.
- Græskebyer der lå på Lilleasiens vestkyst gjorder oprør mod kongen-blev slået ned.
- Athenerne sendte oprørende hjælp, dette gjorder den persiske konge meget vred og ville gå i mod Grækenland.
-
500 BCE
Athens politiske udvikling (f.Kr. 500)
- Athen: før kolonitiden-monarki, efter til jordejende overklasse (aristokrati). -Befolkningen ville havde politisk indflydelse. Dette opstod indbyrdes krige-letbevæbnedefodfolk (en falanx). Athens militær folk afhængede af almindelige borgere.
- Aristokrati-imod at afgive magten til år 500 efter en diktator overtog styret. Fik støtte fra befolkningen-mod at beskære aristokratiets privilegier.
-
490 BCE
Perserkrigene (f.Kr. 490-f.Kr. 479)
- I f.Kr. 480 indvaderede perserne igen Grækenland; Athen, Sparta overgav sig ikke.
- Sparta blev slået ned, Athen nu evakueret.
- Hellerne: græske beboer fra den græske bystat Hellas - kæmper i mod Persion.
- Den persiske konge "Xerxes 1." (Persien/Iran)
- Salamis: frygtede (athenske politikker/leder af krigen) Themistokles de vil tabe slaget på åbent vand ved isthmen (fordi de skibe var tunge, få+hellernes børn og familier var på øen Salamis.
-
480 BCE
Perserkrigene-Søslaget (f.Kr. 490-f.Kr. 479)
Søslaget ender med at den athenske generalen Themistokles vil sætte kampen op mod den persiske flåde. Den persiske flåde blev logget ind ved stræderne af Salamis, og derfor fik svært at manøvre. Derfor selv i undertal sank den græske flåde de 300 persiske skibe. Efter slaget rejste Xerxes hjem mod Asien/Mellemøsten. -
480 BCE
Guderne- Tegn til Athen
Den offergave som de plejer at give til helligdommens beskytter i Athen blev ikke spist så de var sikre på selv vogteren måtte have forladt Athen - Derfor flygtede folket -
431 BCE
Peloponnenesiske Krig Start (f.Kr. 431-f.Kr. 404)
En af de længste krige: Den peloponnenesiske Krig med Athen og Det deliske Søforbund mod Sparta og dens allierede i Det pepeloponnenesiske Forbund.
- Ideologisk krig: Athen/demokratisk styrereform i mod oligarki (fåmandsvælge/overklassestyre) -
404 BCE
Peloponnenesiske Krig Slut (f.Kr. 431-f.Kr. 404)
Spartiaterne erobret land (ejendomsretten til jorden-dyrket af bønder+slaver)
- For magt opdrog de deres sønder, lydige soldater sammen i fælleskabet.
- Athenerne gode i hav, Spartanerne gode på land.
- Athen angreb men Spartanernes flåde med perserne var større.
- Athen accesepterede fredsbetingelserne først men senere forsatte krigene.
- I 338 efter Grækenlands erobring blev der fred (Filip/makedoner) -
400 BCE
Græsk kultur (f.Kr. 400)
Miljø: fantasi, engagement, eksperimenter og nytænkning.
Fagområder: zoologi, botanik, logik, matematik, samfundsvidenskab, lægevidenskab.
Religøse fester: opførte teaterstykker=udviklede sig til dramaer, moderne teater, komedie. Konkurrenser med løb , spring, spydkast=vor tids idræt. Olympiskelege-Olympia
Kunst: lærte af ægypterne, emne "Mennesket selv"-idealistisk fremhævelse af skønheden. -
400 BCE
Græsk kultur - Lægevidenskab(f.Kr. 400)
- Sygdom opstod ved at mennesket blev ramt af en pil fra guden "Apollons"-guddommelig straf. Hippokrates: accepterede ikke guderne skabte sygdom - Han eksperimenterede sig til helbredsmetoder. "at give en prognose og stille en diagnose". Han fandt ud af: frisk luft+hygiejne=styrkede helbredet.
-
384 BCE
Demosthenes og Filip 2. - 384-322 f.Kr og 382 f.Kr. til 336 f.Kr.
I 300-tallet f.Kr. sukkede Athen efter tidligere tiders storhedstid og især én mand, Demosthenes, forsøgte med ivrig politisk virksomhed at styrke Athen over for en ny stormagt, Makedonien, hvor en umådelig hård negl var konge, nemlig Filip 2. Videnskabeligt var Athen dog godt med, især igennem filosoffen Platons nyåbnede filosofiske læreanstalt. -
300
Hellenismen (f.Kr. 300-0)
I de følgende århundreder udvandrede græske kunstnere, købmænd, embedsmænd til nye stater (ved det østlige Middelhav)=ny international kultur/elite kultur "Hellenismen" (præget af græsk sprog, kultur) til de rige
De fattige/almindelige borger levede efter de gamle orientalske traditioner.
- Romeriget bredte "hellenistiske kultur" hen mod Kristi fødsel. -
338
Makedonien Kongerige (f.Kr. 300)
I det nordlige Grækenland, kongerige Makedonien. Kong Filip tog magten i hele Grækenland, hans søn Alexander den Store erobrede på krigstogt hele perserriget.
Alexander-død år 323 = kongeriget splittes mellem hans generaler (dem og deres efterkommere regerede i Ægypten, Syrien og andre mellemøstlige stater)