-
Tommy Flugt født på Strynø
StrynøTommy Flugt født på Strynø i Det sydfynske øhav under 2. verdenskrig. Hans far var jyde og bestyrer af den lokale brugsforening. Hans moder var medhjælper og fra Anholt og Helnæs. Under krigen boede familien her og der kom en lillesøster til. Den lille ø har betydet meget for formningen af barnet. [Foto: Mona Lind] -
Modstandsbevægelsen får regeringen til at gå af
SafariI efteråret 1943 vokser modstandbevægelsen og sabotagerne mod den tyske besættelsesmagt og den danske samlingsregering. Det medfører at regeringen går af den 29. august 1943. Peder Skram blev sænket i København. Et symbol på samarbejdspolitiken. -
Strynøs gadekær og de skjulte modstandsfolk.
Under krigen husede min far frihedskæmpere. Her kunne de skjule sig når jorden brændte under dem. Han ansatte dem som komisser i brugsen. For mig var det bare en ny legekammerat og børnepasser. Dog blev det min mor for meget en dag, da jeg kom ned ad trapperne med en maskinpistol i hænderne. -
Efter krigen flytter vi til Fyn
Min far fik et nyt job og vi skulle flytte. Det var meget smertefuldt for mig husker jeg. Mine venner og specielt en god ven blev jeg skildt fra. Jeg husker vreden den dag i dag. Jeg tror der gik en uge i de nye omgivelser før jeg gav mig og hilste på en jævnaldrende. Min barndoms ø forsvandt aldrig helt. -
Brugsen i Sdr. Nærå
Min far fik tilbudt nyt job som uddeler i Brugsen i Sdr. Nærå og han tog imod jobbet og blev der resten af sit liv. For mig var det en stor omvæltning at komme fra Strynø til Sdr. Nærå. Lille mand, hvad nu? Nu skulle der orienteres i nyt og skolen stod for døren. Men brugsen var et godt hus for os børn. Der var masser af legeplads. Og vi fik efterhånden venner også det nye sted. -
Sdr. Nærå Kirke ligger på en bakke.
Sdr. Nærå Kirke ligger på en bakke. Den kom vi i sådan ved de almindelige festligheder som jul, barnedåb og bryllup. Senere dukkede begravelserne op. Mine forældre ligger begravet her. Kirken lå lige ved siden af folkeskolen, hvor jeg gik og der fandt vi vore venner min søster og jeg. Og skolen lå lige ved sportspladsen og der var ikke langt hjem. -
Mekanikerværkstedet
Om sommeren legede vi hos mekaniker Larsen hvor min gode nye ven boede. Han erstattede min ungdomsven fra Strynø, selvom der gik lang tid. Og i brugsen var der en stor have som vi drenge frit kunne udfolde os i, så der byggede vi huse, huler og gravede bunkers og træerne fik vi lavet huse i. Her regerede vi til vi blev kaldt ind til mad. Eller hvis vi kom til skade og blødte hjalp vor mor og vaskede vort tøj rent for blod og skidt. -
Bio
Biografen blev et sted for oplevelser og møder og den første kærlighed. Her så vi Zorry og Hopalong Cassidy. Og af og til mærkelige voksenfilm. Nogen gange så vi slet ikke noget fordi vi sad og holdt en pige i hånden og var ved at besvime. -
Billetlugen til biografoplevelserne
Her stod vi i kø for at få billetter til Zorro nr. 2. Vi havde ventet i fjorten dage efter Zorry nr. 1 og vi var på bristepunktet. -
Stationen i Årslev
Så blev det tid til at forlade landsbyskolen og jeg skulle til Odense og i Marie Jørgensens Drengeskole. Senere i gymnasiet på Katedralskolen. Så hver morgen cyklede jeg til stationen et par km. og tog toget til Odense og om eftermiddagen hjem igen. Året rundt, sensommer, efterår, vinter og forår. Der var sne om vinteren også den gang. -
Bageri
Lige overfor brugsen lå byens bageri i Sdr. Nærå og bag den igen en stor gård og igennem byen bugtede sig åen som byen er opkaldt efter. Overfor brugsen var en lille park og der var åen som grænse. Og her kunne vi lege med skibe, sende dem af sted og løbe langs med kanten og følge dem. Og i bageriet kunne vi gå ind og få en snak og lidt lækkerier med. -
Tretten år
Min søster Mona har senere sendt mig denne kollage som stritter i alle retninger, bagud, fremad og midt i og til siden på en gang. Forvirret kikker jeg på det og tænker at forvirret var man også som trettenårig. Men fast besluttet på at læse, følge med i skolen og i sporten. Og passe arbejdet som medhjælper og chauffør i brugsen. Da jeg var femten og seksten kørte jeg lastbil. Til Odense havn efter kul koks og cinders. Og så ud til kunderne med det. -
Der skete noget i 1956
Link
Der skete noget og jeg var femten år. Der var skolen, Sdr. Nærå, Odense og de smukke piger. Og alligevel sivede der noget ind, som fortalte at det var et særligt år. At Bert Brecht døde i Østberlin det år opfattede jeg ikke. Han dukkede først op senere og blev vigtig for mig. Men den politiske uro var til stede også omkring en femtenårig. Ungarn. Khrustjev besøgte Erik Eriksen i Ringe husker jeg i 1964. -
Ung mand på vej
Ung mand på vej. 17 år. En af de utallige banegårde jeg har ventet ved og steget på fra ud i den store verden. Verden var indtagelig. Fra 1958-73 er der højkonjunktur. Hvad der venter rundt om hjørnet aner den unge mand intet om. Men han har mod på livet. Det skal erobres. Hvad han ikke ved er at Rom-traktaten træder i kraft den 1. januar 1958 og danner EF. Men han tager til Rom og rundt i Europa efter studentereksamen. -
Student
Efter mellemskoleårene gik jeg fra fjerde mellem til gymnasiet og tog Matematisk naturvidenskabelig studentereksamen, men var mest interesseret i dansk og litteratur og at læse Kierkegaard og Den unge Werthers lidelse. Det var en tænksom og forelsket tid. -
Efter gymnasietiden soldatertid på Sjælland
Blev indkaldt som soldat og tog mine år som der var lagt op til. Blev sergent fra Ringsted og senere på Artillerikasernen i Sjælsmark. Og på øvelse i Tyskland med engelske soldater fra 2. verdenskrig. Efter soldatertiden meldte jeg mig ud og blev militærnægter i den rækkefølge. Og nu var der brug for forandring. Og det blev Askov Højskole i 1963 der måtte genoplære mig som ungt menneske. -
Redningen blev Askov Højskole
Jeg havde oparbejdet studiepenge fra militæret og tog på Askov Højskole. Det blev en øjenåbner for mig. Jeg hørte foredrag og mødte kulturpersonligheder. Og havde en forfatterlærer som førte mig igennem denne vanskelige omstillingstid. Hans navn er Tage Skou-Hansen og ham er jeg megen tak skyldig. Han gav mig mod på at komme videre. - Mens jeg var der oplevede vi som en rystelse mordet på John F. Kennedy. Især gjorde de amerikanske kursister indtryk ved deres reaktion. Skolen samlede os op. -
Til København, Universitetet og Marceau
Jeg mødte studenterlivet, studielivet, en maler, forfatter Finn Abrahamowitz, kunstakademiets studerende bl.a. Peter Hentze og maleren og professoren Søren Hjorth Nielsen. Og den franske mimiker Marcel Marceau gjorde stort indtryk og jeg så ham over hele landet. Han brød mure ned. Og jeg skrev dagbog og digte. -
Studerekammeret på H. C. Andersens Boulevard 7. 5 sal
Om sommeren havde jeg skrevet et større digt om Che Guevara. I august kom sovjets invasion af Tjekkoslovakiet og jeg havde to tjekkiske piger boende mens de studerede i København. Den ene ville hjem og den anden blive. Robert Kennedy blev skudt i juni. I april var Martin Luther King blevet skudt. Men jeg havde hans tale i hovedet. Jeg havde også drømme og der kom flere og flere digte på det lille kvistværelse på H.C. Andersens Boulevard. -
Desperat generation
Link til digt epaper:Desperat generation. Et digt af Tommy Flugt og fire tegninger af Jørgen C. Rasmussen. Rahbeks forlag.1969. Produktion: Jan Rode.
Et sted begynder det og det var i 1969. Jeg havde skrevet et langt sammenhængende digt DESPERAT GENERATION, som jeg ville have ud og det fik jeg. En bekendt blev bidt af ideen og ville være bogtrykker og forlægger og havde forbindelser. Han manglede bare en digter og et vildt projekt. Og så tog han mig under sine vinger og lavede den eneste bog i sit liv. -
Debut i Vindrosen
Jeg debuterede med Desperat Generation og jeg debuterede ligeledes i Gyldendals tidsskrift nr. 3 69 med digte. Det førte til kontakt med Dea Trier Mørch og Ivan Malinovski. Og jeg blev optaget i Røde Mor. Og en ny verden var begyndt. Jeg havde snuset til studenteroprøret og de politiske partier. Men mest af alt skrevet og læst digte i tresserne. Vietnamkrigen blev skelsættende for engagementet. -
Røde Mor, Filmskolen og I Mikroskopet
Røde Mor var plakaternes tid, digtenes og musikkens tid. Og vi rejse land og rige og skandinavien rundt og var på turne i Finland. Jeg kom ind på Den danske filmskole og fik mig en instrulktøruddannelse. Lærte at analysere film helt ned i detaljen.
I 68 havde jeg mødt Alice og vi lavede sammen med en ven visevershuset I Mikroskopet, der blev en legende. Her optrådte bl.a. folkesangere, Sebastian og Arlo Guthrie aflagde visit.
Jeg udgiver digtsamlingen Varg i Veum på Rhodos forlag. -
Røde Mor Illustreret Sangbog
Sangbogen blev udsendt på Rhodos Forlag med tekster, musik, fotos og illustrationer af Røde Mor Kollektivet. Indlagt lille cd med 4 indspillede sange bl.a. Johnny vender hjem af Troels Trier. Mine digte om Che Guevara og Sensommersang med musik af Lars Trier var med i sangbogen og noder.
AgitProp billeder i bogen fortæller om tidens demonstrationer. Det var en livlig tid. -
Varg i Veum
Varg i Veum. Digte af Tommy Flugt. Original grafik af Røde Mor.(Trykt fra stokken). 500 eksemplarter i stort format som løsblade plakater til 60 kr. for hele mappen signeret og nummereret. Ikke sært at den blev udsolgt fra Rhodos Forlag i en fart. Direktør Blædel var ikke glad for den pris, men det var mig der bestemte. Og kunsten skulle ud til folket. Det kom den. -
IMIKROSKOPET
Link til epaperI Mikroskopet var et visevershus som vi var tre der skabte fra grunden: Alice Faber, Torben Jørgensen og Tommy Flugt. Her udfoldede tidens folkesangere og digtertalenter sig. Her var udstillinger og en god stemning. Per Dich åbnede i sin tid.
Her havde Herman gyldne år og Sebastian var her under navnet Knud. Det foregik i nedlagt og ombygget bowlingkælder i Ny Rosenborg komplekset på H.C. Andersens Boulevard 7. Det blev et unikt sted som man stadig taler om. 1969-72/73. -
Marker skal modnes i fred
På Den Danske Filmskole lavede jeg min 35 mm afslutningsfilm i farve og cinemascope: Marker skal modnes i fred. Jeg instruerede den, havde skrevet den og bygget den på en fri bearbejdelse af Ambrose Bierce novelle Chickamauga. Ebbe Knudsen var fotograf, Bille August assistent og Ole Thilo komponerede musikken til filmen. Filmen blev optaget bl.a. i Rye skov og i Fruerskov ved Vipperød. Længde en halv time. Kan ses på Den Danske Filmskole i København. -
Den politiske tid, demonstrationernes tid og kunstens tid.
Folkeafstemningen førte Danmark ind i EU. Statsminister Jens Otto Kragh gik af og Anker Jørgensen kom til. Det var skiftningernes dag. Min digtsamling var på vandreturné rundt i landet. Jeg lavede en Che Guevara film i 16 mm på Filmskolen med musik og sang af Lars Trier. Udsendte min 35 mm film Marker skal modnes i fred. Men Legen er forbi - skrev jeg som digt i Politisk Revy. 5.09.72 var der partisanaktion ved De Olympiske lege i München. Det endte i en massakre. Vi var flyttet til Fruerskov. -
Mockba
Var i Moskva på revolutionsdagen og så en million mennesker defilere forbi i en uendelig række. Opdagede Sovjetunionen og fik noget at tænke over. Skrev fortsat dagbog. Politisk aktiv på lokalplan. Skrev kronik om den mangelfulde kultur i Holbæk kommune. Et startskud på en længerevarende debat og aktivitet. -
Fødsler, arbejde og politik
Får vores førstefødte søn i februar 74 og den anden søn i august 76. Kommer i Holbæk Byråd, hvor jeg sidder i to perioder til 1982. I 1974 udsendte jeg en digtsamling Kommunale digte som blev brugt i valgkampen. Jeg havde fået job som lærer på VUC, hvor jeg underviste i 35 år i dansk, mediefag, samf, psyk og filosofi. Arrangerede film- video og bogfestivaler. Travl tid. -
Kommunale digte
Digtsamlingen blev udsendt op til kommunalvalget i 1974 hvor jeg blandt andet stillede op til valget til Holbæk kommunalbestyrelse og blev valgt ind og sad der i to perioder til jeg ikke genopstillede. To perioder er nok. Så har man gjort sin samfundspligt. En del af digtsamlingen Se blev omskrevet til en suite Tag Magten som Ole Thilo satte musik til og som Otto Brandenburg indsang under ledsagelse af Torben Kjær og med Radiojazzgruppen Opportunity. Blev udsendt i DR. -
Uddannelse, arbejde og flytning
Får vort andet barn. Og Alice bliver uddannet som socionom på RUC. Bliver socialchef i Kalundborg og senere direktør i Greve kommune. En lang socialpolitisk karriere som sluttede efter 25 år. Nu arbejder hun som konsulent, mentor, tegner og maler. Vi flyttede fra Fruerskov i Vipperød til Tuse Næs, hvor vi har boet siden. I 1977 kommer Alice Faber også i Byrådet. Vi sidder der til 1982 begge. -
Tag magten fra magten
Digtsamling af Tommy Flugt med tegninger og linosnit af forfatteren. Bogen er kalligraferet af pottemager Erik Reiff og silketrykt af seriegraf Bent Møller. Et helt igennem æstetisk produkt i det ydre og med et kontant indre opgør. -
Bryllup i byen
Jeg lærte Alice at kende i 1968. Vi kom sammen. Flyttede sammen. Fik børn sammen, Thorbjørn i 1974 og arbejdede sammen. Uddannede os samtidig. Vi fik nye job og fandt Tuse Næs, hvor vi flyttede til i 1975. Her fik vi vort andet barn i 76, Thorsten. Og i 1981 besluttede vi af formalisere det og indgik ægteskab på Rådhuset i Holbæk og holdt en dejlig fest i Fair Plays teaterlokaler i Holbæk. Vi gik gennem byen fra rådhuset i procession til Fair Plays lokaler. En bryllupsmarch med politiekskorte. -
Fattigfirserne og koldkrigen
I fattigfirserne genvælges Ronald Reagan og koldkrigen strammer til. Der er folketingsvalg og Glistrup genvælges trods hans fængselsdom. Befolkningen i vildrede. 20.000 skades af insektgifte i Bopal i Indien. Jeg arbejder hos Telefilm og har premiere på min kortfilm Barbarossa og den danske Grundlov om Grundlovsbruddet i 1941. Er medvirkende instruktør assistent i flere kortfilm om bl.a. narkotikaproblemet i Danmark. Underviser stadig og fuld tid. -
Palme dræbt, Tjernobyl atomkatastrofen - Kortfilmfestival i Holbæk
Der sker frygtelige ting i firserne, Oluf Palme bliver skudt, Atomkraftværket Tjernobyl eksploderer og en totalt ukendt jødisk forfatter: Elie Weisel og holocaustoverlever får fredsprisen og den store russiske filminstruktør Andrei Tarkovsky dør 28. december 1986. Samme år som min far døde og jeg startede den første danske kortfilmfestival i Holbæk. -
SKÆBLER OG ANDRE DIGTE
Skæbler og andre digte af Tommy Flugt 1987 Aurora Forlag.
Disse skæbler er ikke så enkle endda. De er mageartede: Den enkelte i forhold til familien, arbejdet, kolleger, politik, ideer, drømme, handlinger, svigt, svig, opbrud, tro, håb og børn. Mageartede forbindelser handler disse skæbler om.
Til læseren: Find din skæble, din mage. OVERVEJELSE
Uden hoved/ går det ikke// uden hale // nogenlunde FISK
Fisk boltrer sig// i vand// digtere// i ord -
Kurdisk by Halabja angrebet med giftgas
Det største giftangreb mod civilbefolkning finder sted i Irak i den kurdisk by Halabja. Der er folketingsvalg i Danmark og TV 2 bryder DR 1 monopolet den 1. oktober. Nye medietider er på vej. George Bush vinder det amerikanske præsidentvalg i november og libyske terrorister sprænger et fly i luften over Lockerbie i Skotland. Billedet er mindesmærke for Halabja ofrene. -
Theodor - Dansk kortfilm til debat
TheodorTheodor . Dansk kortfilm til debat af Tommy Flugt. Aurora Forlag 1989. ISBN: 87-982435-2-7
Redigeret af Tommy Flugt og med digte: Der er en fred af Kristen Bjørnkjær, Fatasidage af Marianne Larsen og en Sonet til Fælleskabet af Peter Polsen. Digt Rien que les heures af Tommy Flugt.
Artikler og indlæg af Jørgen Roos, Henning Carlsen, Børge Høst, Tørk Haxhausen, Arne Bro, Anne Wivel, Stine Korst, Mette Knudsen, Lise Roos, Niels Jensen, Tommy Flugt, Ole Roos interview, B. Friis Pedersen. Og fotos. -
Sovjet ud af Afghanistan og Murens fald
Sovjettropper forlader Afghanistan, Blekingegadebanden afsløres. Massakre på Den Himmelske Freds Plads. Det sovjetiske system bryder sammen og Berlin muren åbnes. I Iran udlover Khomeini dusør til at dræbe forfatteren Salman Rushdie for De Sataniske Vers. En islam kritisk bog. Samuel Beckett, den irske forfatter dør 22. december. Jeg underviser og laver den anden film- og videofestival i Holbæk. -
Nye tider på vej
Nelson Mandela løslades efter 27 års fængsel i Sydafrika. Margaret Thatcher træder tilbage. Folketingsvalg i Danmark. De to tysklande genforenes. Gorbachev får af en eller anden grund fredsprisen. Jeg udgiver digtsamlingen Regnbuen er faldet ned på Brage forlag. -
The Man Who Wanted to be Guilty
Two terrible, damned, angry problem children have found together in a treacherous collaboration on a film based on the novel of the same name; The Man Who Wanted to be Guilty. Henrik Stangerup's novel from 1973 is basis for Ole Roos' adatation into a visionary feature film for the ninties.
From Novel to Film by Tommy Flugt. Aurora 1990 -
Undervisning og læring skal der til
Undervisning og læring hører sammen. Jeg har gået på et utal af kurser og været til filmfestivaler, I en tiårs periode var jeg i programudvalget for Folkeuniversitetet samtidig med min undervisning i dansk, samfundsfag, psykologi og filosofi, samt mediekundskab. Særlig de fag krævede indsigt og læsning. Det var gode og indsigtsfulde år. Men også slidsomme. Indimellem skal tavlen slettes.Tabula rasa. Nyt kan opstå. Jeg er blevet 50 år. Tiden er gået med aktivitet. Sorger og glæder vandrer med. -
Folkeafstemningen 1992 om Maastrichttraktaten
Maastrichttraktaten trådte i kraft 1.11.1993 efter bl.a. to afstemninger i Danmark, 1992 og 1993. Herefter hed EF EU.
Afstemningen i 1993 medførte voldsomme uroligheder på Nørrebro og politiet affyrede 113 skud mod demonstranterne. Det var ikke godt og megen uro stammer herfra. -
Statsminister Poul Schlüter går af pga Tamilsagen.
Statsminister Poul Schlüter må gå af pga.Tamilsagen og senere rejses der rigsretssag mod Erik Ninn Hansen som straffes og må gå af i unåde. Bush går af i USA og Bill Clinton bliver præsident.
Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001 bliver Poul Nyrup Rasmussen fra socialdemokratiet, så en nogenlunde stabil politisk periode tegner sig. Nelson Mandela får Fredsprisen. -
Jeg ser verden
LinkJeg ser verden. Digt af Tommy Flugt genfundet og genudgivet i 2013, men fra denne tid her i tidslinjen. Digtet var blevet væk, men kom frem under en oprydning. Her er det. -
Dario Fo får Nobelprisen
Helt fortjent, men alligevel uventet får commedia dell'arte skuespiller, instruktør og satiriker Dario Fo Nobelprisen i litteratur. Det var et godt valg. -
Akira Kurosawa
Den store og af mig beundrede filminstruktør Akira Kurosawa dør. Hans film værk hører til de største. Så ham til filmfestival i Moskva hvor hans vidunderlige film: Dersu Uzala (1975) vandt prisen. De 7 samuraier, (1954) 0g Ikiru - at leve (1952) er mesterværker. Ran fra 1985. Og hans testamente er trods svagheder værd at se: Drømme (1990) Yume. -
Nyt årtusinde i terrorens tegn
George Bush indsættes som ny amerikansk præsident og den 11. september kommer terrorangrebet på World Trade Center i New York og Pentagon Washington D.C.
Svaret var forventelig og med forfærdelige konsekvenser: 7. oktober angriber USA Afghanistan.
I november er der folketingsvalg og Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister og ven med USA præsident. Det går galt. -
En tsunami og Røde Mor
I Det indiske Ocean opstod en kæmpe tsunami efter et jordsælv. Hundredtusinder drukner. En frygtelig naturkatastrofe.
Herhjemme udkommer et stort værk på Systime af Olaf Harsløf og Thomas Kruse med fotos af Andreas Trier Mørch og grafik af kollektivet. Bogen hedder Røde Mor. -
Der er døre imellem
Efter at have afsluttet 35 års undervisning sætter jeg mig målrettet og gennemskriver manuskriptet og udsender det på BoD Forlag i efteråret 2008: Der er døre imellem, roman. Et tidsdokument fra halvfjerdserne i provinsen. Engagement, politik, op- og nedture og drømme. -
Nye vinde blæser og et tidsskrift
Statsminister Lars Løkkes VKO regering må gå af ved folketingsvalget og socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt danner en SRF. Den giver fra starten meget hyl og skrig og råben. Det arabiske opbrud er begyndt i Ægypten og præsidenten er væltet. Det startede i Tunesien og ruller over området og trækker Libyen med. Uroen breder sig i mellemøsten. Syrien i flammer. Billede fra Tahrir pladsen i Cairo. Jeg starter Aurora Tidsskrift for Kunst på Issuu. -
Papirfabrikken i Silkeborg
Link til epaper Papirfabrikken fungerer som museum i dag med arbejdende værksteder og kursusvirksomhed. I sin tid blev den grundlaget for Silkeborg. Dette skrift fortæller historien. Referat, foto og research af Tommy Flugt, Aurora. Foto: Alice Faber øser med form i dækkel overvåget af mesteren selv: Lindy Louring. -
Udvalgte digte
En samling UDVALGTE DIGTE 1969-2012 udsendes på Blurb. En dækkende titel for denne samling af mine digte fra en vigtig skriftlig periode. En rejse igennem lyrikkens landskab og tidsmæssige registreringer og seismografiske nedslag i frie digte. En digtsamling lige i tiden og til tiden. En afdækning af en epoke. -
På genopdragelsesrejse i sin egen ungdom
På genopdragelsesrejse i sin egen ungdom. Livet forstået baglæns i dagbøger 1961-74 af Tommy Flugt. Udgivet i 2012 som kompendium til Udvalgte digte. Der foregik noget i ungdommen som tåler at blive læst på ny. Her er iagttagelser og overvejelser, som der er i hvert enkelt ordentlige og oprørske unge menneske. Til dem og min egen ungdom dette skrift. -
Løvløshedens have
Løvløshedens have af Tommy Flugt. Digte 2012. Blurb & Aurora. -
-
-
Æblefestival på Tuse Næs
Link Den 6.7. oktober afholdtes for første gang Æblefestival på Tuse Næs. I dette epaper skrift ser man hvorfor og hvor. Og den finder sted i den 5.6. oktober 2013 igen. -
Tilfældige hændelser
Tilfældige hændelser. Erindringsbilleder for to stemmer af Tommy Flugt 2012 Blurb.
Om det overhovedet er muligt at vende tilbage til øjeblikke i vor barndom og ungdom skal være usagt, men alligevel sker det jo engang imellem at man fornemmer en klar forbindelse bagud som er så tydelig, at det næsten gør ondt og nogen gange kan føles så glædeligt, at man er lige ved at tro, at barndommen stadig findes i en. -
Aurora Tidsskrift for Kunst
Aurora Tidsskrift for KunstAurora Tidsskrift for Kunst af Tommy Flugt. Epaper. Issuu. 2011-2012-2013 kan findes på hjemmesidenadressen, hvor der er link til alle skrifterne. -
Malergården og Hans Edvard Nørregård-Nielsen
Link til epaper Malergårdens venner og generalforsamlingen plus billedrundtur på museet og referat af Hans Edvard Nørregård-Nielsen foredrag. Foto og referat ved Tommy Flugt, Aurora. 2013. -
I dag kom regnen
OrdhavenI dag kom regnen. Digte af Tommy Flugt. Blurb. 80 sider.
Nye digte fra det seneste år. Særlig første halvdel af 2013 har været frodig og frugtbar og resulteret i endnu en samling fra forfatteren. I digtene har indfundet sig persiske og kurdisk inspirerede temaer såvelsom regnen og naturen spiller en afgørende rolle i digtsamlingen og solidariteten med et hårdt prøvet folk: Kurderne. -
Nostalgiske Postkort digte
Min sidste digtsamling - barndoms- og ungdomsglimt - illustreret - trykt og udgivet som e-bog: http://issuu.com/tommyflugt/docs/nostalgiske_postkort_digte_2014